Erhverv
0

6-årig YouTube-stjerne tjener 11 mio. dollars på ét år

Der er ikke bare gode penge i at være en stjerne på YouTube, der er rigtig gode penge i det.

Youtube TV. Foto: AP Photo/Reed Saxon

127 mio. dollars. Så mange penge tjente verdens 10 største stjerne på YouTube på bare ét år, skriver det amerikanske erhvervsmedie Forbes. Helt i toppen finder man Daniel Middleton (DanTDM), hvis videoer om spillet Minecraft sikrede ham en indtjening på hele 16,5 mio. dollars i perioden 1. juni 2016 til 1. juni 2017.

Minecraft er et yderst populært computerspil blandt børn og handler kort fortalt om at samle blokke af forskellige materialere, det være sig alt fra træ, sten og guld. Alt er bygget i firkanter, og det overordnede formål med spillet er at samle ressourcer og konstruere bygninger til at overleve de monstre, der også findes i spillet.

»Det, der er fedt ved YouTube, modsat TV, er, at der ikke er noget konkurrenceelement,« sagde han sidste år til The Guardian og understregede samtidig, at der selvfølgelig også var penge i det, og at folk kunne se på, hvem, de havde lyst til.

På andenpladsen med en indtjeninge på 15,5 mio. dollars finder man Evan Fong, der er kendt som VanossGaming. Han spiller populære spil som Grand Theft Auto og Call of Duty, og det har fået sponsorer til at betale hele op mod 450.000 dollars for at være med i hans videoer.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog nok, at en folkeskoleelev indtager pladsen som nummer otte. Ryan ToysReview, som profilen hedder, er nemlig en lille knægt på blot 6 år, der nok gør det, han nok alligevel ville gøre. Han tester legetøj, og det gør han tilsyneladende så godt, at han på bare ét år kunne tjene 11 mio. dollars.

Du kan se hele listen fra Forbes her.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også