Erhverv

Vestas investerer 75 mio. kr. i nyt batterisamarbejde

Vindgigant investerer stort i selskab der skal udvikle batteriplatform til lagring af energi.

Foto: AP

Vestas har indgået et samarbejde med batteriproducenten Northvolt om udvikling af en ny batteriplatform til lagring af energi. Som led i den første fase af samarbejdet investerer Vestas 10 mio. euro, eller lige under 75 mio. kr.

Mens prisen på vedvarende energi er faldet og nu er konkurrencedygtig med energi produceret fra fossile brændstoffer, så er det fortsat en udfordring, at de vedvarende energikilder ikke altid kan levere strøm, når efterspørgslen er der.

Løsningen er at kunne lagre energien fra de grønne energikilder, skriver Vestas i en meddelelse.

- Der er et stærkt fælles formål og et stærkt strategisk match med Northvolt, som vil understøtte vores mål om at udvikle vores viden på området, som vi ved vil blive stadigt vigtigere for vedvarende energi og det overordnede elmarked, siger Vestas' teknologidirektør, Anders Vedel, ifølge meddelelsen.

Den indledende investering på 10 mio. euro vil gå til fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter og produktudvikling, såvel som etablering af en demonstrationslinje og forskningsfacilitet, Northvolt Labs, som vil blive brugt til at teste og kvalificere produkterne og processerne, oplyser Vestas.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også