Serier

Eksperter frygter ny svenskerkrig om postmilliarder

Svenskerne har lovet finansminister Kristian Jensen (V), at de vil dække kommende tab på posten i Sverige, men aftalen er elastik i metermål, lyder kritikken.

Nedturen i Postnord
Den danske og svenske stat har i 2017 været i åben strid om problemerne i Postnord. Illustration: Anders Vester Thykier

Den danske stat risikerer at løbe ind i et nyt milliardslagsmål med vores svenske naboer og medejere af Postnord. Det er ifølge eksperter konsekvensen af en upræcis aftale, som finansminister Kristian Jensen (V) indgik med svenskerne i oktober.

Serie: Nedturen i Postnord
  • I en artikelserie stiller Finans og Jyllands-Posten skarpt på den statslige postvirksomhed, der har været igennem én lang nedtur siden fusionen blev en realitet i februar 2009.
  • Vi bringer bl.a. historien om selve fusionen, hvor Danmark sendte et guldæg videre til kapitalfonden CVC. Vi fortæller om medarbejdernes kamp mod løndumping, der i dag udfordrer Postnord i kampen om pakkemarkedet. Og vi graver dybt i de seneste måneders politiske landskamp mod svenskerne, der har efterladt Danmark med en tvivlsom aftale.

»Danmark står tilsyneladende tilbage med en upræcis aftale i forhold til, hvordan man skal dække fremtidige tab i den svenske del af forretningen. Der er tale om en ligning med rigtig mange ubekendte, og det er langtfra hensigtsmæssigt i en sag, hvor der kan vise sig at være mange penge på spil,« siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

Da den danske og svenske regering i oktober blev enige om at skyde 1,7 mia. kr. ind i en redningsplan for kriseramte Postnord, måtte den danske stat betale 80 pct. af regningen, selv om man kun ejer 40 pct. af selskabet. Det skyldes, at det er den danske del af Postnord, der bløder.

Til gengæld fik Danmark skrevet ind i aftalen, at svenskerne skal kompensere Postnord, hvis selskabet i de kommende år taber penge på at opfylde de politiske krav til postleveringen i Sverige.

Men den del af aftalen er ifølge eksperterne for overfladisk til at fastslå, at svenskerne hænger på hele regningen. Og det er et problem, fordi mange forventer, at Postnord står foran en vanskelig tid på det svenske marked.

»Jeg synes, at man skal føle sig utryg. Det er ikke en kompensation, man uden videre kan opgøre eksakt,« siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Finans har i flere omgange bedt Finansministeriet redegøre for, hvordan man vil opgøre det beløb, som svenskerne eventuelt skal betale til det fælles selskab. Det har ministeriet afvist at svare på, men finansminister Kristian Jensen forsikrer, at der er styr på aftalen.

Postnord
  • Historien om det danske postvæsen går tilbage til 1624, da Christian IV juleaften udstedte "Forordning om Post-Budde" med ni postruter, herunder den vigtige København-Hamburg.
  • I 2009 dannes Postnord ved en fusion mellem det svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Postnord er ejet 60 pct. af den svenske stat og 40 pct. af den danske, men stemmefordelingen mellem de to lande er 50/50.
  • I 2012 begynder den danske del af Postnord at give underskud, og det har den gjort lige siden. I 2016 lød underskuddet i Postnord Danmark på 1,4 mia. kr. efter skat.
  • I marts 2017 præsenterede Postnord en omfattende redningsplan for den danske del, der krævede et milliardindskud fra ejerne. Efter 8 måneders politisk strid blev den danske og svenske regering fredag d. 20. oktober enige om at skyde 1,7 mia. kr. i Postnord.
  • Siden fusionen er den danske del af Postnord gået fra at have 18.000 til 8.300 medarbejdere. Den nye redningsplan indebærer, at man skal ned på ca. 6000 medarbejdere i Danmark.

»Det er ingen hemmelighed, at vi fra dansk side ser med bekymring på den fremtidige udvikling i den svenske postforretning, der udgør en stor del af Postnords samlede forretning. Jeg er tilfreds med, at den svenske stat har forpligtiget sig til at kompensere Postnord, hvis varetagelsen af den svenske befordringspligt påfører selskabet tab,« skriver Kristian Jensen i en mail.

Det svenske erhvervsministerium er blevet præsenteret for finansministerens udtalelse, men ønsker ikke at bekræfte den udlægning. I stedet henviser svenskerne til pressematerialet om aftalen.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale er bekymrede for, at regeringens aftale er langt mere skrøbelig, end postordførerne er blevet orienteret om.

»Hvis der pludselig er et underskud på 2 mia. kr. i Sverige, kan man frygte, at vi skal ud i endnu et langt og grimt forhandlingsforløb,« siger Andreas Steenberg, postordfører for De Radikale.

Læs også
Top job