Serier

Postnord hænger på ansatte i konkurrencen om pakkerne

Mens konkurrenter sparer millioner på at benytte eksterne vognmænd, har Postnord bundet sig til fastansatte postbude.

Nedturen i Postnord
Tusindvis er blevet fyret i kriseramte Postnord, men uden en faglig aftale fra 2015, kunne endnu flere postmedarbejdere være arbejdsløse. Illustration: Anders Vester Thykier

En to år gammel fagforeningsaftale kan blive en økonomisk bet for det nødlidende Postnord.

Mens konkurrenterne sparer millioner af kroner ved at bruge selvstændige vognmænd til at bringe pakker og breve ud til kunderne, hænger Postnordledelsen på en aftale om ikke at outsource job frem til 2020.

Postnord har for nylig fået tildelt 1,4 mia. kr. i nødhjælp fra staten, og planen er at genrejse virksomheden ved at sætte sig tungt på det hastigt voksende pakkemarked. Men her kan Postnord få det svært. Ifølge en analyse, som konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har udarbejdet for Postnord, er det nødvendigt, at postselskabet kan tilbyde samme lave priser som GLS, Bring og andre konkurrenter.

Serie: Nedtuen i Postnord
  • I en artikelserie stiller Finans og Jyllands-Posten skarpt på den statslige postvirksomhed, der har været igennem én lang nedtur siden fusionen blev en realitet i februar 2009.

  • Vi bringer bl.a. historien om selve fusionen, hvor Danmark sendte et guldæg videre til kapitalfonden CVC. Vi fortæller om medarbejdernes kamp mod løndumping, der i dag udfordrer Postnord i kampen om pakkemarkedet. Og vi graver dybt i de seneste måneders politiske landskamp mod svenskerne, der har efterladt Danmark med en tvivlsom aftale.

»Hvis Postnord skal blive konkurrencedygtigt, kræver det blandt andet, at Postnord kan agere på markedsvilkår. Det betyder særligt, at Postnords lønomkostninger skal matche konkurrenternes,« skriver Copenhagen Economics i analysen.

Ifølge Henrik Ballebye Okholm, der er Partner i Copenhagen Economics, vælger postselskaber overalt i Europa at hyre eksterne vognmænd, fordi det er en billigere og mere fleksibel løsning. Men det er Postnord afskåret fra på grund af den aftale, som man indgik med fagforeningen 3F i december 2015.

Fagforeningsaftalen fra 2015
  • Udvalgte resultater fra det såkaldte Rørvig-forlig fra december 2015, som blev indgået mellem Postnord og 3F Post:
  • Medarbejderne mistede deres betalte frokostpause, hvilket svarer til en lønnedgang på ca. 7 pct. Til gengæld fik medarbejderne et engangsvederlag på 10.000 kr.
  • Aftale om, at de postansatte skulle have lavere lønstigning end det generelle arbejdsmarked i 2017 og 2018.
  • Medarbejderne fik en sikkerhed mod outsourcong. Frem til 2020 må Postnord ikke at benytte outsourcing inden for 3F’s dækningsområde. Postnord kan dog undtagelsesvis gennemfører outsourcing af væsentlige og saglige grunde mod en betaling på 60.000 kr. til berørte medarbejdere.
  • Kursusforløb for opsagte medarbejdere, som derved kan blive omskolet til andre brancher, samt fratrædelsesgodtgørelser på op til 30.000 kr.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at Postnord har gjort det svært for sig selv ved at afskære sig fra at outsource:

»Det undrer mig, at man traf den beslutning i december 2015, hvor man må have haft viden om, at der kunne vente nogle meget svære år forude.«

Aftalen blev indgået, før den nuværende danske direktør Peter Kjær Jensen blev ansat. Peter Kjær Jensen fremhæver, at Postnord som en del af samme aftale bl.a. fik sløjfet medarbejdernes betalte frokostpause, men han lægger ikke skjul på, at han gerne ville have haft muligheden for at outsource.

»Ville jeg foretrække, at der var fuldstændig frie rammer til at styre virksomheden? Selvfølgelig ville jeg det,« siger Peter Kjær Jensen, der dog insisterer på, at Postnord kan effektivisere sig til konkurrencedygtige priser.

De Radikale vil have sikkerhed for, at den faglige aftale ikke trækker tæppet væk under den økonomiske redningsplan.

»Vi er nødt til at være sikre på, at vi har skudt penge i Postnord under de rette forudsætninger,« siger postordfører Andreas Steenberg (R), der nu vil kræve svar fra ministeren.

Læs også