Den kunstige intelligens er dum, kold og snævertsynet
Filmmanuskripter, robotter, førerløse biler, kræftdiagnosticering – der er ikke den ting, kunstig intelligens ikke er blevet sat til at udføre. Resultaterne har ofte været mere underholdende eller forfejlede end brugbare. Men AI skal nok blive klog nok inden længe til at udleve den revolution, det er spået til, tror AI-eksperten Thomas Bolander.
Den lille robot Tug futter rundt på masser af hospitalsgange. Den bringer medicin og journaler rundt på afdelingerne, den kører den varme mad ud til patienterne, og den henter blodprøverne nede på skadestuen, så de kan blive testet i en fart.
Hver gang den ankommer til bestemmelsesstedet med maven fuld af papir eller blod eller stuvede kartofler, meddeler…


