Erhverv

Jensens Bøfhus eller Noma? Atea-sag skal sætte grænser for, hvor man må spise med offentlige kunder

Der er behov for klarere retningslinjer for, hvad man må som leverandør med offentlige kunder, mener bagmandspolitiet.

Artiklens øverste billede
Det kan være svært at vide, hvor grænsen går, når man inviterer offentlige kunder på arbejdsfrokost. I yderste konsekvens risikerer man en tiltale for bestikkelse. Bagmandspolitiet håber på klarere grænser, når Byretten i Glostrup afsiger dom i Atea-sagen. Foto: Jacob Ehrbahn

Må man tage ægtefæller med, når man inviterer en offentlig kunde på arbejdsmiddag? Og hvor dyrt må man spise?

Det er nogle af de spørgsmål, som bagmandspolitiet håber, der vil komme svar på, når der falder dom i bestikkelsessagen i it-leverandøren Atea.

Sagen omfatter en lang række forhold, hvoraf en del omhandler middage med deltagelse af Atea-chefer og it-chefer fra Region Sjælland.

Det særlige ved arbejdsmiddagene er, at de er blevet afholdt på dyre gourmet- og Michelin-restauranter, og i flere tilfælde med deltagelse af ægtefæller.

»Offentligt ansatte skal kunne mødes med private leverandører, og de behøver ikke at spise på McDonald's. Men det skal stadig ske under rimelige forhold, og her mener vi, at man er gået over grænsen,« siger specialanklager Jørn Thostrup fra bagmandspolitiet.

I Atea-sagen har der været afholdt middage på Michelin-restauranter som Geranium, mens den billigste fandt sted på restaurant Den Røde Cottage.

Her mødtes en Atea-chef med en it-chef fra Region Sjælland i 2011. Begge havde ægtefæller med, og prisen for regionschefen og ægtefællen løb op i 2.447 kr.

»Det pænere erhvervsliv vil ikke overtræde reglerne, men her er det svært at vide, hvor reglerne præcist går,« siger Jørn Thostrup.

Under retssagen har de tiltalte forklaret, at ægtefæller var inviteret med for at bidrage til det sociale, men bagmandspolitiet mener, at deres deltagelse var unødvendig.

Lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har i årevis beskæftiget sig med bestikkelse i sin forskning, og han er enig i, at der er behov for klarere regler.

Samme behov ser man ikke hos interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Djøf.

I Djøf siger formand for de offentlige chefer Henning Thiesen, at Djøf kun er interesseret i, at der er så klare regler som muligt. Men han henviser samtidig til, at Moderniseringsstyrelsen allerede har en vejledning om god adfærd i det offentlige.

Også Dansk Erhverv vurderer, at medlemmerne har en god fornemmelse af, hvad man må, og hvad man ikke må med offentlige kunder, siger skattepolitisk chef Jacob Ravn.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.