Erhverv

Søger du nyt job? Her er fem ting du ikke skal gøre

Du kender måske ikke alle regler for, hvordan man bør opføre sig til en jobsamtale - men disse skal du bare undgå.

Tænk dig godt om, inden du møder op til jobsamtalen: Tag noget ordentligt tøj på og kom til tiden. Foto: Modelfoto

Det første indtryk er ofte det vigtigste. Derfor gælder det om at overholde nogle helt simple regler, når man skal til en jobsamtale.

Det er ikke altid lige nemt at forberede sig optimalt til en jobsamtale. Og er det første gang, eller drejer det sig om et arbejde, der er virkelig attraktivt, kan det være svært at skjule nervøsiteten.

»En del jobsøgende er uvidende om, hvor man opfører sig i en situation, hvor de skal til en jobsamtale. Så for at hjælpe dem, har jeg samlet fem "gode" råd om, hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig,« siger rekrutteringsekspert Liz Ryan fra Human Workplace til forbes.com.

Sådan her skal du ikke opføre dig:

  1. At sige ja til en samtale og et tidspunkt og så aflyse i sidste øjeblik uden en virkelig god undskyldning.
  2. At møde op til samtalen uden at se ordentlig og professionel ud i tøjet. Badesandaler er et godt eksempel på dårlig tøjvalg.
  3. At du møder totalt uforberedt op - du ved knap nok, hvad selskabet laver.
  4. At komme for sent til en jobsamtale.
  5. At acceptere et jobtilbud og så forsvinde fra jordens overflade. Og lade være med at svare tilbage på mails eller en skriftlig bekræftelse på jobbet.

»Mange jobsøgende er vant til at blive behandlet dårligt af rekrutteringsfirmaer og arbejdsgivere. Derfor kan det være fristende at opføre sig lige så dårligt som dem. Men man risikerer at gå glip af et godt job,« siger Liz Ryan.

BRANCHENYT
Læs også