Erhverv

Forsinket milliardtilskud koster Postnord 30.000 kroner i timen

Postnord kan først høste de nødvendige besparelser, når EU har godkendt milliardindsprøjtningen fra den danske og svenske stat.

Den danske postdirektør Peter Kjær Jensen krydser fingrer for, at EU hurtigst muligt tillader den kapitaltilførsel på 1,7 mia. kr., som den danske og svenske stat blev enige om d. 20. oktober. Foto: Martin Lehmann

Kampen for at genrejse kriseramte Postnord lider under en manglende godkendelse fra EU-Kommissionen. Selv om Postnord om få uger overgår til en ny og langt billigere produktionsmodel, kan det statsejede postselskab først høste besparelserne, når EU har godkendt ejernes planlagte kapitalindskud på 1,7 mia. kr.

»Det koster sådan ca. 30 mio. svenske kroner (23 mio. kr., red.) for hver måned, kapitalindskuddet bliver forsinket. Derfor vil det være godt for alle parter, hvis det falder på plads hurtigst muligt,« siger Peter Kjær-Jensen, der er adm. direktør for den danske del af Postnord.

Finans har mellem jul og nytår bragt en artikelserie om nedturen i Postnord, hvor trecifrede milliontab i løbet af få år skal veksles til en stabil overskudsforretning.

Selv mener topchefen, at han har løsningen i form af den nye produktionsmodel, som betyder, at Postnord kan omdele pakker og breve med 6000 medarbejdere i stedet for 10.000.

Problemet er bare, at Peter Kjær Jensen først har råd til at afskedige de overflødige medarbejdere med lukrative opsigelsesvilkår, når ejernes kapitalindsprøjtning er en realitet.

Foreløbig er der gået 10 måneder, siden Postnord fremlagde redningsplanen i begyndelsen af marts. De første mange måneder gik med politiske skænderier mellem den danske og svenske regering, og siden aftalen faldt på plads i oktober har man ventet på EU's godkendelse. Dermed har ventetiden foreløbig kostet over 200 mio. kr., og for hver time stiger tallet med ca. 30.000 kr.

Postnord
  • Historien om det danske postvæsen går tilbage til 1624, da Christian IV juleaften udstedte "Forordning om Post-Budde" med ni postruter, herunder den vigtige København-Hamburg.
  • I 2009 dannes Postnord ved en fusion mellem det svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Postnord er ejet 60 pct. af den svenske stat og 40 pct. af den danske, men stemmefordelingen mellem de to lande er 50/50.
  • I 2012 begynder den danske del af Postnord at give underskud, og det har den gjort lige siden. I 2016 lød underskuddet i Postnord Danmark på 1,4 mia. kr. efter skat.
  • I marts 2017 præsenterede Postnord en omfattende redningsplan for den danske del, der krævede et milliardindskud fra ejerne. Efter 8 måneders politisk strid blev den danske og svenske regering fredag d. 20. oktober enige om at skyde 1,7 mia. kr. i Postnord.
  • Siden fusionen er den danske del af Postnord gået fra at have 18.000 til 8.300 medarbejdere. Den nye redningsplan indebærer, at man skal ned på ca. 6000 medarbejdere i Danmark.

»Lige nu går min bekymring på, at vi skal bruge den finansiering, som politikerne har besluttet, for at vi kan få vores omkostninger ned. Derfor er jeg meget optaget af, hvornår vi får den nødvendige godkendelse fra EU,« siger Peter Kjær Jensen.

Postnords konkurrenter gør alt, hvad de kan for at spænde ben for kapitaltilførslen. I brancheorganisationen DTL har direktør Erik Østergaard skrevet direkte til EU-kommissær Margrethe Vestager, og sammenslutningen af transport- og logistikvirksomheder, ITD, har sendt en 50 sider lang officiel klage til kommissionen.

I et svar til ITD skriver Margrethe Vestager, at kommissionen tager overvejelserne om konkurrenceforvridning i betragtning, og at man behandler sagen så hurtigt som muligt. Finansministeriet har ikke noget bud på, hvornår der kommer et svar.

Per Nikolaj Bukh, der er professor på Aalborg Universitet, har en klar forventning om, at EU godkender kapitaltilførslen, da man har godkendt lignende sager i andre lande.

»Jeg tør ikke gætte på, hvor lang tid, det kommer til at tage, men jeg synes ikke, at det ligner en meget kompliceret sag,« siger han.

Læs også