Svenske tilstande: Mindre revision giver færre skatteindtægter og mere fusk
En svensk kulegravning viser, at lempet revisionspligt giver mere fusk og færre skatteindtægter. I Danmark er antallet af virksomheder, der fravælger revision, eksploderet.
På 10 år er antallet af danske virksomheder, der fravælger revision, steget fra 12 styks i 2006 til 112.500 i 2016.
Udviklingen hænger sammen med betydelige lempelser af revisionskravene for især mindre virksomheder.
Men svenske erfaringer tyder på, at det kan have nogle alvorlige og negative konsekvenser.

