Erhverv

Formand: Naturligt at direktør skiftes ud efter 15 år i Parken

Parken Sport & Entertainment skifter direktør med øjeblikkelig virkning. En naturlig udvikling, siger formand.

- Der er ingen dramatik i Anders' afsked, siger Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand, Bo Rygaard. Foto: Gregers Tycho Foto: Gregers Tycho

Efter 15 år i Parken Sport & Entertainment og en årrække på den absolutte toppost er Anders Hørsholt fortid i selskabet per dags dato.

Bestyrelsesformand i selskabet Bo Rygaard afviser, at der er tale om en fyring.

- Der er ingen dramatik i Anders' afsked. Det er en velovervejet ting, og jeg har brugt en del tid sammen med Anders på, hvordan den bedste vej frem var.

- Afskeden kommer nu, hvor en ny direktør kommer ind i selskabet.

- Vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, så der er ingen større ændringer på vej, siger Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand, Bo Rygaard, efter administrerende direktør Anders Hørsholts exit.

Den nye direktør er Katja Moesgaard, der tiltræder som kommerciel direktør. Hun kommer fra en toppost i DBU's kommercielle afdeling. Posten som administrerende direktør overtages af Jan Harrits, der har stået i spidsen for Lalandia indtil nu.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også