Colliers-direktør: Statslig udflytning er godt timet til ejendomsmarkedet
I modsætning til den første runde udflytninger af statslige arbejdspladser er ejendomsmarkedet denne gang langt bedre i stand til at absorbere de tomme lejemål, der forlades, siger Peter Lassen fra Colliers, der også spår stigende investorinteresse for provinsbyer med nye arbejdspladser.
Det nuværende danske ejendomsmarked er i så sund en tilstand, at det er i stand til at håndtere, at en række statslige lejemål og domiciler forlades i Hovedstaden.
Det siger Peter Lassen, direktør i erhvervsmægleren Colliers, til EjendomsWatch, efter at regeringen onsdag har fremlagt sin plan for anden runde af udflytninger af statslige arbejdspladser.


