Erhverv

Milliardær har købt stifter ud af kendt bryghus

Svaneke Bryghus vil med en ny ejerkreds nu øge omsætningen og indtjeningen frem mod 2020.

Artiklens øverste billede
Daniel Barslund har siden 2014 været adm. direktør i Svaneke Bryghus, som hans familie nu ejer en større del af. Foto: Stine Bidstrup

Bornholms rigeste mand, fiskeren Kristian Barslund Jensen, og hans familie tager nu en større slurk af Svaneke Bryghus.

Milliardærens selskab Ocean Prawns har således for nylig øget sin ejerandel fra 65 til 80 pct. Samtidig har én af landets førende ølimportører, Premium Beer, købt de resterende aktier i Svaneke Bryghus.

Manøvren betyder, at Svaneke Bryghus’ stifter, Tim Stender, nu er købt ud af bryghuset, der årligt omsætter for 45 mio. kr. på salg af øl og drift af restaurant på Bornholm.

Ifølge Daniel Barslund, adm. direktør i Svaneke Bryghus og søn af Kristian Barslund Jensen, er der ikke ondt blod bag beslutningen om at købe bryghusets stifter ud af virksomheden.

»Tim (Stender, red.) er iværksætter af hjertet og ville gerne have nogle penge fri til at realisere projekter, han arbejder på. Nu har vi så i stedet fået en ejerkreds af driftige folk, som vil løfte Svaneke Bryghus fremadrettet,« siger Daniel Barslund, der selv er mangemillionær som medlem af den velhavende bornholmske fiskerfamilie med en estimeret formue på 1,5 mia. kr.

Han vil ikke fortælle, hvad Tim Stender har solgt sin ejerandel på 25 pct. af Svaneke Bryghus for.

Til gengæld vil Daniel Barslund gerne fortælle om, hvad det kommende 2017-resultat vil vise, når det bliver offentliggjort omkring den 1. marts.

»Vi har knoklet med at finkæmme virksomheden og få implementeret en ny strategi. Men vi forventer et overskud og en omsætning, der ligger på niveau med 2016,« siger han med henvisning til 2016-regnskabet, hvor der var et overskud efter skat på 1,3 mio. kr.

Svaneke Bryghus skiftede ved årsskiftet til kun at lave økologiske øl. Frem mod 2020 har bryggeriet en strategi om at blive Danmarks største og mest anerkendte producent af økologisk øl, ligesom Svaneke Bryghus håber at få en større andel på det alkoholfrie ølmarked.

»Med vores nye ejerkreds går vi også efter at øge omsætningen og indtjeningen. Derudover vil vi teste vores øl på forskellige markeder og forhåbentligt komme til at eksportere til de markeder,« siger Daniel Barslund.

I første omgang har Svaneke Bryghus fokus på Skandinavien og Europa. Men bryggeriet har også fået henvendelser fra lande i Asien, hvor man har lyst til at smage øllene fra Bornholm.

»Især i Kina er europæiske varer blevet populære, og derude er man også blevet mere opmærksomme på økologi. Det kort kan forhåbentligt føre til noget i Kina,« siger øldirektøren.

I øjeblikket beskæftiger Svaneke Bryghus 12 medarbejdere, og det antal skal gerne blive større i de kommende år.

»Vi vil skabe flere arbejdspladser på Bornholm, og hvis vi kan lykkes med at tiltrække dygtige folk til Bornholm, vil det være fantastisk,« siger Daniel Barslund.

Udover nu at eje 80 pct. af Svaneke Bryghus har familien Barslund også ejerandele i Bornholms Mosteri, Bornholms Ismejeri, Havtorn Bornholm og en række ejendomsselskaber.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.