Konkurs-ansatte får kuverter, fridage og optimistiske ord - men ingen sikkerhed om fremtiden
Advokater skal bruge mere tid til at finde en køber til den danske storproducent af møbler, Tvilum. Der forhandles med flere parter, og derfor holdes i første omgang fast i alle ansatte, selvom produktionen ligger stille.
Allerede en time før mødet stimlede de første medarbejdere sammen på parkeringspladserne omkring den store midtjyske fabrik. Med tydelige, anspændte miner udvekslede de meninger i det frostkolde vintervejr.
På vejen ud fra informationsmødet var der større lettelse af spore hos mange af de knap 700 ansatte. Alle medarbejdere kom ud med en kuvert i hånden.

