»Jeg ville gøre det hver eneste dag for at sikre en ren sport«
Vinter-OL i Sydkorea kommer til at stå i skyggen af et antidopingprogram, der er brudt sammen, mener den danske ekspert Jens Sejer Andersen.
»Jeg vågnede i morges, da dopingkontrollen bankede på, og søvnigt fremmumlede jeg et ”guten Morgen” til den tysktalende assistent. Jeg var tilfældigt valgt ud til at afgive en blodprøve, og hendes job var at være til stede. Hun kiggede på, mens jeg tissede med døren åben til toilettet, og mens jeg tog tøj på. Så fulgte hun mig over til lægeklinikken…

