Erhverv

Barnestjernes burgerkæde ramt af konkurser og lukninger

Burgerkæden WeDoBurgers havde for et par år siden store ambitioner. Nu prøver kæden at finde sig selv.

Artiklens øverste billede
Daniel Sørensen, der her ses i forgrunden, blev et ungdomsidol under kunstnernavnet Danny Kool i slutningen af 1990'erne. For tre år siden åbnede han burgerkæden WeDoBurgers, som den seneste tid har mødt problemer. I baggrunden ses Christoffer No, der også er medejer af WeDoBurgers. Foto: Ida Munch

Fra store armbevægelser til restaurantlukninger, manglende lønudbetaling og konkurser.

Sådan har det udviklet sig for burgerkæden WeDoBurgers, hvis direktør, medstifter og medejer er Daniel Sørensen. Han blev et ungdomsidol i sin barndom i 1990'erne, da han rappede under kunstnernavnet Danny Kool.

I 2015 åbnede WeDoBurgers sin første restaurant i Aarhus. Siden åbnede WeDoBurgers restauranter i flere danske byer og havde et håb om at gøre kæden landsdækkende.

Men i løbet af de seneste måneder er WeDoBurgers-restauranterne i Esbjerg og på Islands Brygge lukket, og selskaberne bag er gået konkurs, fordi der ikke var likvider nok til at udbetale løn til medarbejderne.

Derudover lukkede Aarhus-restauranten også i 2017, så burgerkæden nu er reduceret til to restauranter i Aalborg.

»To af vores nyåbnede butikker præsterede desværre ikke som forventet. Dette skyldes ifølge vores egen research først og fremmest forkert beliggenhed for de to restauranter. Vi trak stikket på de to restauranter efter måneder, hvor ejerkredsen ad flere omgange skød kapital ind for at holde dem i live,« skriver Christoffer No, direktør i og medejer af WeDoBurgers, i en mail til Finans.

Han fortæller, at kæden tog et stort sats ved at åbne tre restauranter på to måneder, samtidig med at kæden sænkede sine priser for at være konkurrencedygtig i forhold til andre burgerkæder.

Daniel Sørensen ses her give koncert som Danny Kool. Han er desuden bror til S.O.A.P-søstrene Heidi og Saseline Sørensen. Foto: Mads Winther

Men trods tilbagegangen kan der godt komme flere WeDoBurgers-restauranter rundt om i landet i den kommende tid, forklarer han.

»Vi har modtaget overvældende mange henvendelser i forhold til franchise-restauranter, hvilket er noget, vi undersøger muligheden for i de kommende måneder,« skriver Christoffer No.

WeDoBurgers-kæden har endnu ikke givet overskud, og 2017-regnskabet forventes også at vise et underskud, fortæller Christoffer No.

I 2018 forventer burgerkæden et overskud, ligesom det er planen at genåbne en restaurant i Aarhus.

Udover Christoffer No og Daniel Sørensen har også den nordjyske erhvervsmand Henrik Klindt Petersen en ejerandel i WeDoBurgers. Sidstnævnte købte sig ind i kæden i 2016 og er nu hovedaktionær i virksomheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.