Erhverv

Fødevaregigant i priskrig med butikker over hele Europa

Fødevaregiganten Nestlé er kommet i bad standing hos en af Europas største butikskædesamarbejder. Krigen handler om prisen på alt fra pizzaer og bouillonterninger til kaffe.

Fødevaregiganten Nestlé er raget uklart med nogle af Europas største detailkæder. Foto: AP Photo/Alessandro della Valle

Maggi-terninger, pizzaer og Nescafé er blevet gidsler i en hidsig kamp om priser mellem fødevaregiganten Nestlé og europæiske butikskæder.

Status er, at butikskæder samlet i AgeCore er holdt op med at bestille en række varer fra Nestlé. Det er butikker som tyske Edeka, schweiziske Coop-butikker og italienske Conad, som ifølge udenlandske medier er gået med i boykotten.

Den minder en del om et opgør, som foregik i Storbritannien i 2016, hvor en anden fødevaregigant, Unilever, pludselig satte priserne op på bl.a. det meget populære britiske smørbare produkt Marmite. Den store detailkæde Tesco nægtede i en periode at bestille produktet hjem, og det gav ramaskrig over de britiske morgenborde.

Opgørene handler i sidste ende om indtjeningsmarginerne på nogle af verdens mest solgte fødevarer, og det er samtidig et opgør med en repræsentant for nogle af verdens største fødevaregiganter.

Fødevaregiganterne handler løbende mærker med hinanden - i december 2016 så fødevare-verdenskortet sådan her ud.

Onsdag bedyrede Nestlé ifølge Reuters, at der er forhandlinger i gang, og at Nestlé dybt beklager situationen.

»Vi er overbevist om, at begge parter som altid vil nå en aftale,« lyder udtalelsen fra Nestlé ifølge Reuters.

Coop oplyser, at den danske kæde ikke er involveret i sagen.

Læs også
Top job