Erhverv

Sådan ser det ud, når en truck accelererer lige så hurtigt som en bil

Den batteridrevne truck Tesla Semi vækker opsigt i Silicon Valley, der ellers er vant til at se lidt af hvert.

Tesla Semi forventes at komme i handlen i 2019. PR-foto

Elon Musk er en mester i at tiltrække sig opmærksomhed, og han behøver såmænd ikke engang at alliere sig med futuristiske biler, rumraketter eller enorme batterier for at opnå millioner af klik.

De seneste dage har stifteren af Tesla mere eller mindre vendt bunden op på Silicon Valley ved hjælp af noget så tungt og usexet som en truck. Det vil sige - en truck i Elon Musks anretning, selvfølgelig.

Prototypen på Tesla Semi - en batteridrevet truck i mellemklassen med en rækkevidde på 300 miles pr. optankning - blev præsenteret i november 2017 og forventes at kunne blive sat i produktion i 2019, hvilket allerede har fået selskaber som Walmart, Pepsi og UPS til at forudbestille hundredvis af køretøjer.

Forinden skal trucken dog testes på offentlige veje. Det sker nu og er for alvor ved at gøre Tesla Semi interessant for et større publikum end langturschauffører med ternede skjorter, dybe termokander og skrå i munden.

Ud over at kunne tilbagelægge en mil til en kostpris på 85 cent sammenlignet med godstogenes pris på 1,51 dollars har Tesla Semi nemlig en mere iøjnefaldende feature for menigmand: Den kan accelerere fra 0 til 60 MPH (96 km/t) på blot fem sekunder.

Det ser helt skørt ud, konstaterer nyhedssitet BGR efter at have offentliggjort denne video fra YouTube:

 

BRANCHENYT
Læs også