Erhverv

Forsker ser reel risiko for konflikt: Det er en alvorlig melding

Sammenbruddet i forhandlingerne om de offentlige overenskomster er alvorlig, og risikoen for en storkonflikt er reel. Det vurderer Nana Wesley Hansen, der har forsket i området og i denne konflikt.

I 2013 blev de danske lærere lockoutet. Nu risikerer ikke kun lærerne, men alle de offentligt ansatte at ende i konflikt. Foto: Lars Just

Det er ikke bare løse beskyldninger og raslen med sabler mellem to uenige parter, der fredag kulminerede i sammenbruddet i forhandlinger om overenskomsten for reelt 750.000 offentligt ansatte.

Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet. Hun har faktisk forsket i netop dette forhandlingsforløb, der nu er foreløbigt slut.

Vel er det teatertorden, når lønmodtagerne fredag forlader forhandlingerne og siger, de er brudt sammen, men det er på en alvorlig baggrund, lyder det.

»Måske er det teatertorden. Men det er alvorlig teatertorden. Som jeg hører udmeldingen, har lønmodtagersiden forladt forhandlingsbordet, fordi man ikke synes, der er kompromisvilje. Så det er jo to parter, der står langt fra hinanden,« siger Nana Wesley Hansen.

Hun understreger, at meget kan ske endnu.

Det var konkret forhandlingerne mellem staten og Centralorganisationernes Fællesudvalg, der repræsenterer knap 180.000 statsansatte, der i første omgang brød sammen fredag ved, at lønmodtagerne forlod forhandlingslokalet.

De forhandler med hinanden

Kommunerne

Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet

Regionerne

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet

Staten

Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

De kan finde sammen igen i weekenden, og de har i princippet frem til onsdag, hvor der er sidste frist for konfliktvarsel over den overenskomst, der udløber 1. april.

»Der er ikke faldet konfliktvarsel endnu, så der er lidt tid at løbe på. Men lønmodtagerne har meldt ud, at hvis ikke I kommer med noget nyt, så er scenariet en storkonflikt. Det er en alvorlig melding.«

Når arbejdsgiverne nægter at give efter for lønkravene, er det alvorlig ment, eller spiller de poker?

»Kravene fra begge sider er meldt meget kraftigt ud. På den ene side har man en arbejdsgiver, der siger, at lønmodtagerne skylder, fordi de har fået for meget tilbage i 2008. Og lønmodtagerne siger på den anden side, at de kræver de stigninger, der er set på det private i 2017. De har forhandlet i seks dage, de står stadig meget langt fra hinanden.«

Er det givet, at en storkonflikt vil gælde alle offentligt ansatte – det er jo kun de statsansattes forhandling, der er brudt sammen?

»Det er ikke givet, men det er et meget sandsynligt scenarie. Lønproblematikken er også helt central for de kommunalt og regionalt ansatte, og der er stor solidaritet lønmodtagerne imellem. Det er samtidig traditionelt staten, der lægger den økonomiske ramme, og hvis ikke det lykkes, er det rigtigt svært for kommuner og regioner at lægge et niveau.«

Hvordan vil en storkonflikt folde sig ud, hvis det ender der?

»Der har været storkonflikter før, men det ville i givet fald være første gang med alene det offentlige arbejdsmarked - altså uden at det private arbejdsmarked er med. Og det ville være første gang, hvor det til gengæld er hele det offentlige arbejdsmarked, der er involveret. Før har der været konflikter med enkeltgrupper, f.eks. lærerne eller sygeplejersker eller pædadoger. Det er nyt, at det vil gælde dem alle – hvis altså det ender med konflikt.«

Tør du sætte odds på en storkonflikt?

»Nej. Dette er et helt nyt scenarie. Det er første gang, det er hele det offentlige arbejdsmarked. Og så er det nyt, at man er så langt henne i forløbet, hvor staten ikke er landet med en aftale endnu om den økonomiske ramme.«

BRANCHENYT
Læs også