Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING
0

Femern-forbindelsen styrer mod ekstraregninger i milliardklassen

Nye forsinkelser af den tyske byggetilladelse sår tvivl om kontrakter for 30 mia. kr. Femern kan ifølge eksperter komme til at betale dyrt, fordi kontrakterne udløber.

Femern bag facaden
Femern-tunnelen forventes ifølge de seneste meldinger at åbne i 2028. Foto: Carsten Bundgaard

Danmarkshistoriens største anlægsprojekt er truet af ekstraregninger og tab, som kan løbe op i milliardklassen. Det er ifølge eksperter en konsekvens af, at den endelige tyske byggetilladelse først forventes at være på plads i 2020.

Femern indgik for to år siden kontrakter for 30 mia. kr. med de store entreprenørkonsortier, som skal anlægge verdens længste sænketunnel. Kontrakterne er betinget af, at den tyske byggetilladelse er på plads inden udgangen af 2019. Femern erkender nu i en mail, at man først forventer tilladelsen i løbet af 2020

Serie: Femern bag facaden
  • Danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekt blev endelig godkendt af et bredt flertal i folketinget i marts 2016, efter hele økonomien og tidsplanen havde været sendt til tælling i løbet af 2015.
  • Finans og Jyllands-Posten har fået adgang til en lang række interne dokumenter i form af bestyrelsesreferater, arbejdsnotater og beregninger, som er ukendte for offentligheden.
  • I en serie af artikler går vi bag facaden og fortæller, hvordan et projekt til 62 mia. kr. blev stemt igennem på trods af massive usikkerheder.

Det fremgår af et fortroligt bestyrelsesreferat, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, at entreprenørerne for to år siden afviste at indgå en aftale, som løb længere end til 2019. Dengang aftalte man ifølge interne dokumenter, at Femern skulle betale op mod 1 mia. kr. for at udskyde byggestarten. Hvor stor den endelige regning bliver, kommer an på, hvor dyr ventetiden har været for entreprenørerne.

Eksperterne vurderer, at det kan blive endnu dyrere, når man nu skal forlænge kontrakterne yderligere.

»Femern står i en svag forhandlingsposition, og entreprenørerne vil gøre alt, hvad de kan for at tjene ekstra på sådan en forhandling. Det er deres job, og de er gode til det,« siger Bent Flyvbjerg, der er professor i styring af megaprojekter på Oxford University.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, påpeger, at der også er risiko for, at entreprenørerne løber fra kontrakten, og så skal Femern begynde helt forfra.

»Hvis byggemarkedet har oplevet så store prisstigninger, at de gamle priser ikke længere er attraktive, så er der en risiko for, at entreprenørerne ikke vil forlænge – eller kræve en kompensation, der er langt højere end sidste gang,« siger han.

De seneste forsinkelser er ikke alene et problem i forhold til kontrakterne. Det sår også tvivl om en støttebevilling på 4,4 mia. kr. fra EU, som udløber i 2020. Ifølge Transportministeriet er EU klar til at forlænge støtteperioden, men EU’s transportkommissær, Violeta Bulc, har sat spørgsmålstegn ved, om der er penge nok i EU-kassen.

Femern tror på, at EU-støtten kommer i hus, og direktør Claus Baunkjær er heller ikke bekymret for kontrakterne.

»Vi har naturligvis forberedt forskellige mekanismer i kontrakterne til at håndtere situationen, hvis der ikke er ønske om at sætte kontrakterne i gang inden da. Vi er i en god og tillidsfuld dialog med de store entreprenører om den overordnede planlægning,« siger han.

De ledende entreprenører fra de to konsortier, hollandske Boskalis og danske Per Aarsleff, vil ikke oplyse, hvad de vil kræve for at forlænge kontrakterne.

BRANCHENYT
Læs også