Erhverv

Topadvokaten Christian Harlang beskyldt for misbrug: Nu kræver efterkommere ham smidt ud af familiefonden

Familiefonden Harlang & Toksvig Fondet beder Civilstyrelsen om at smide den kontroversielle advokat Christian Harlang ud af fonden, fordi han ifølge flere bestyrelsesmedlemmer har misbrugt dens midler. Også hans samlever skal smides ud af bestyrelsen.

Artiklens øverste billede
Kritikken af den omstridte advokat Christian Harlang breder sig i en familefond, hvor begge familier nu beskylder ham for at have misbrugt fondens midler og kræver ham afsat. Arkivfoto: Lars Krabbe.

Den kontroversielle topadvokat Christian Harlang har misbrugt den familiefond, han i årevis har styret. Han har uddelt penge uden at spørge den øvrige bestyrelse, og han har i strid med loven indirekte delt penge ud til sig selv.

Det mener den øvrige bestyrelse, som nu eskalerer konflikten i Harlang & Toksvig Fondet ved at bede Civilstyrelsen om at smide Christian Harlang og hans samlever, Bente Meyer, ud af bestyrelsen.

»Vi har anmeldt sagen til Civilstyrelsen for at få en ny bestyrelse, fordi vi mener, at han har misbrugt fondens midler, og vi har derfor ikke tillid til ham. Og vi har anmeldt ham til Advokatrådet, fordi vi mener, at misbruget er meget langt fra god advokatskik,« siger Lars William Toksvig, som sammen med sin far, Lars Francis Toksvig, sidder i bestyrelsen.

To familier - Toksvig og Harlang - står bag fonden, og mens den øvrige Harlang-familie længe har forsøgt at smide Christian Harlang på porten med beskyldninger om misbrug af fondens midler, er det en ny udvikling, at Toksvig-familien nu også vil af med ham.

Kritikken handler især og konkret om, at Christian Harlang i maj-juni 2017 trak to gange 300.000 kr. ud af fonden uden at få den øvrige bestyrelses godkendelse. Pengene skulle angiveligt gå til hans mor som en uddeling fra fonden og et lån. Men i begge tilfælde havnede pengene på Christian Harlangs advokatfirmas konto.

Toksvig-familien har forsøgt at løse sagen i mindelighed ved, at Christian Harlang og hans samleverske trak sig, men det lykkedes ikke.

Af et bestyrelsesreferat fra fonden fremgår det, at Toksvig-familien har bevilget penge til, at en advokat og en revisor nu undersøger Christian Harlangs administration af fonden. Christian Harlang mener, at dette bestyrelsesmøde, hvor kun de to Toksvig-medlemmer var til stede, er ugyldigt.

I forvejen forsøger den øvrige Harlang-familie at komme af med Christian Harlang.

»Vi har anmodet Civilstyrelsen om at afsætte Christian og hans samlever, Bente Meyer, fra bestyrelsen, fordi vi mener, at de ulovligt misbruger fondets midler. Vores farfar, der stiftede fonden, var et generøst og etisk menneske, der ville bidrage med almennyttig filantropi, og som ønskede sin familie det godt, så det, vi har været vidende til, er stik imod alt, hvad han stod for,« siger Frantz Harlangs børnebørn, Clement, Christoffer og Christine Harlang i en fælles udtalelse til Finans.

Hverken Christian Harlang eller Bente Meyer har besvaret Finans' henvendelser, hvorfor det ikke har været muligt at få en kommentar til sagen.

Harlang & Toksvig Fondet blev etableret af Christian Harlangs farfar, Frantz Harlang, og dennes kompagnon, Frithjof Toksvig. Den uddeler hvert år midler til efterkommerne af de to stiftere, men Harlang-familien er endt i intern strid om uddelingerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.