Erhverv
0

Arla bliver blæst baglæns af sin største konkurrent

Den hollandske mejerigigant Royal FrieslandCampina tjener år efter år mange flere penge end Arla. De seneste fem år har dette efterslæb kostet de danske mælkeproducenter 4 mia. kr.

Arla Foods halser langt bagefter sin største konkurrent, hollandske Royal FrieslandCampina, RFC. Arlas indtjeningsefterslæb er blevet så stort, at det koster de danske mælkeproducenter milliarder af kroner.

Siden 2013 har det kostet Arlas ejere 9,8 mia. kr. på bundlinjen, at mejerikoncernen ikke kan følge med sin største konkurrent - den hollandske sværvægter Royal FrieslandCampina, RFC.

RFC har fem år i træk haft en markant højere indtjening end Arla. Begge virksomheder er andelsselskaber, som er ejet af mælkeproducenterne, så forskellene i indtjening slår direkte igennem på bundlinjen hos landmændene.

»Det er forfærdeligt mange penge. Beløbet er så stort, at det for mange mælkeproducenter simpelthen er forskellen på, om man vinder eller forsvinder. Arla halter efterhånden kronisk efter RFC, og det værste er, at Arlas indtjeningsefterslæb den seneste tid er eskaleret,« siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Beregninger, som Finans har foretaget, viser, at Arla i perioden 2013-2017 i gennemsnit har leveret en indtjening pr. liter mælk, som er 17 øre lavere end RFC's tilsvarende indtjening og mælkeafregning. Dette efterslæb har i løbet af de seneste fem år kostet Arlas andelshavere 9,8 mia. kr. på bundlinjen.

Arla har andelshavere i en række lande, men alene de danske andelshavere har mistet næsten 4 mia. kr. på bundlinjen som følge af indtjeningsefterslæbet.

»Der er to helt centrale forklaringer på, at Arla har en lavere indtjening og mælkepris end RFC,« vurderer Arlas koncernfinansdirektør Natalie Knight.

»Den primære forklaring er, at RFC's forretning i Asien er langt større end vores. De etablerede sig i Asien mange årtier før os og har sikret sig et forspring, som de seneste år har vist sig at være guld værd. Vi henter mindre end 10 pct. af vores indtjening i Asien, mens RFC formentlig får over halvdelen af deres indtjening fra de asiatiske markeder,« siger Natalie Knight.

Indtjening og mælkeafregning
  • Både Arla og Royal FrieslandCampina er andelsselskaber og ejet af landmænd.
  • Begge selskaber udbetaler stort set hele deres indtjening til andelshaverne i form af afregning for deres leverancer af mælk.
  • Derfor afspejler mælkeafregningen meget præcist selskabernes indtjening og dermed konkurrenceevne.
  • Dog kan der være små forskelle i selskabernes betaling for mælkens indhold af protein, fedt mm.
  • Disse forskelle er der korrigeret for i de prissammenligninger, som foretages af den hollandske hjemmeside milkprices.nl, der er drevet af landbrugsorganisationen LTO i samarbejde med de europæiske mælkeproducenters organisation EDF.
  • Milkprices.nl sammenligner selskabernes mælkeafregning for konventionel standardmælk.

Den anden guldgrube i mejeriindustrien er i disse år produktion af ingredienser i form af proteiner og laktose på basis af valle. Også på dette område har RFC opbygget en forretning, som er relativt større end Arlas, påpeger Natalie Knight.

Arla og RFC omsætter for henholdsvis 77 mia. kr. og 90 mia. kr. og er i særklasse de to største landmandsejede mejerikoncerner i Europa. Begge selskaber udbetaler stort set hele deres indtjening til andelshaverne i form af afregning for leverancerne af mælk. Derfor er mælkeafregningen for begge selskaber det vigtigste nøgletal og det mest præcise udtryk for deres konkurrenceevne. Frem til 2012 var de to selskaber nogenlunde jævnbyrdige målt på mælkeafregningen, men de seneste fem år er Arla blevet blæst baglæns af RFC.

BRANCHENYT
Læs også