Femern-selskabet hentede fiktiv milliardgevinst med kontroversiel regnemetode
Kort før en afgørende politisk godkendelse, blev Femern-projektets økonomi på papiret forbedret ved hjælp af en teknisk beregning. Metoden bliver dumpet af eksperter.
Med en kontroversiel regnemetode har selskabet bag Femern-forbindelsen forbedret økonomien bag danmarkshistoriens største anlægsprojekt.
Finans kan nu afsløre, hvordan Femern A/S valgte at anvende en teknisk beregning tilbage i 2016, der sikrede en fiktiv milliardgevinst, kort før Folketinget stod over for en vigtig politisk afgørelse om Femern-projektets fremtid. Flere eksperter dumper regnemetoden.
»Det, Femern A/S gør, er aldeles horribelt,« siger Knud Erik Andersen, der er forhenværende trafikchef i Vejdirektoratet.
Forklaringen skal findes i trafikprognoserne, der forudsætter, at trafikken vil stige år for år til gavn for Femern-projektets økonomi. Ifølge Femern A/S’ egen trafikprognose fra 2014 er det dog kun ansvarligt at regne med en trafikstigning frem til 2047. Men det valgte selskabet at se stort på, da åbningen af tunnelen blev udskudt fra 2022 til 2028.
Konsekvensen er, at der ifølge Femerns regnemaskine vil køre væsentlig flere biler og lastbiler igennem tunnelen i årene efter 2047 alene på grund af, at åbningen er blevet forsinket med seks år. I en årrække drejer det sig om mere end 250.000 ekstra køretøjer om året, hvilket ifølge Finans’ beregninger sikrer en øget milliardindtjening på papiret.
Problemet er bare, at regnemetoden ifølge flere eksperter ikke holder.
»Der kommer naturligvis ikke mere trafik i tunnelen, bare fordi den er forsinket. Det svarer til – alt andet lige - at hævde, at Storebæltsbroen i 2035 vil få mere trafik, hvis åbningen var blevet udskudt fra 1998 til 2004. Det skriger jo til himlen,« siger Knud Erik Andersen, der i 1990’erne var med til at udarbejde Vejdirektoratets første trafikprognose for en kommende fast forbindelse over Femern.
Regnemetoden bliver også dumpet af professor i transportøkonomi på København Universitet Mogens Fosgerau og lektor Harry Lahrmann fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet. De påpeger, at Femern A/S ikke kan tillade sig at ændre i trafikprognosens forudsætninger, alene fordi projektet bliver forsinket.
Jeg bryder mig ikke om det, som I viser mig her, men nu må vi have spurgt ind til det.
Trafikprognoserne har flere gange været kritiseret for at være for optimistiske, men den tekniske milliardgevinst har aldrig tidligere været fremme.
Transportordfører fra LA, SF og EL vil nu spørge ind til den kunstige merindtjening. Det samme vil Hans Christian Schmidt (V), der var transportminister, da Femern fremlagde den finansielle analyse, der var en afgørende brik, da politikerne gav grønt lys til gigantprojektet.
»Jeg bryder mig ikke om det, som I viser mig her, men nu må vi have spurgt ind til det,« siger Hans Christian Schmidt.
Femerns ledelse mener, at der ikke er noget at komme efter i brugen af trafikprognosen eller for den sags skyld selskabets økonomi. I et skriftligt svar udtaler Femerns finansdirektør, Allan Christensen:
»Femern Bælt-projektet er velbelyst og gennemanalyseret. Cowi og EY har kvalitetssikret projektets trafikprognose og økonomi.«
