Erhverv

Toys 'R' Us kollapser: Lukker eller sælger alle sine butikker

En af verdens største legetøjskæder er på vej mod den ultimative nedtur. 33.000 job er i fare.

Artiklens øverste billede
Toys 'R' Us gik i betalingsstandsning i september og har siden forhandlet med kreditorerne om en løsning, der kunne redde den skrantende forretning. Foto: Alan Diaz

Den verdenskendte legetøjskæde Toys 'R' Us er snart fortid i USA.

Efter flere måneders forsøg på at redde den økonomisk trængte legetøjsgigant meddelte topchef David Brandon onsdag aften dansk tid, at Toys 'R' Us vil lukke eller sælge samtlige sine amerikanske butikker.

Det skete på et konferenceopkald med selskabets ansatte, skriver flere amerikanske medier.

Toys 'R' Us planlægger angiveligt at indsende likvideringspapirer onsdag. Herefter skal hylderne ryddes i de godt 800 Toys 'R' Us-butikker, medmindre at en køber melder sig på banen og viderefører butikkerne.

Cirka 33.000 job er i fare.

»Jeg har altid ment, at dette brand og denne forretning burde eksistere i USA,« sagde David Brandon på mødet med de ansatte onsdag.

Han tilføjede, at de leverandører og kunder, som ikke har støttet Toys 'R' Us, vil komme til at savne legetøjskæden.

»De vil alle fortryde, hvad der sker i dag,« lød det ifølge amerikanske medier fra David Brandon.

Ifølge New York Post er Toys 'R' Us i forhandlinger om at videreføre selve navnet og nogle af kædens butikker. Det er dog uvist, om en aftale falder på plads - og hvad den helt konkret vil indebære.

Toys 'R' Us gik i betalingsstandsning i september og har siden forhandlet med kreditorerne om en løsning, der kunne redde den skrantende forretning.

Den plan er mislykkedes.

Toys "R" Us har i årevis kæmpet med indtjeningen og har været under hårdt pres fra bl.a. nethandlen, der har snuppet en større del af legetøjssalget.

Samtidig sidder Toys "R" Us på en kæmpemæssig gæld - næsten 30 mia. kr. - som blev optaget, da en række kapitalfonde i 2005 købte selskabet.

Tidligere på dagen blev det meldt ud, at Toys 'R' Us lukker samtlige sine butikker i Storbritannien. Herhjemme er Toys 'R' Us-butikkerne ikke i fare, da de er ejet af TopToy, som ikke har nogen direkte finansiel forbindelse til Toys 'R' Us.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.