Vi bruger mere tid på småindkøb i supermarkedet
Engang var danskerne blandt dem, der var bedst til at planlægge. I dag kommer det hver dag som en overraskelse for mange af os, at vi skal have aftensmad.
Er du typen, som først beslutter dig for, hvad der skal købes ind til aftensmad, når du sidst på eftermiddagen kører hjem fra arbejde?
I så fald er du ikke alene. Danskerne bruger mere og mere tid på indkøb, og flere af os køber ind i mindre portioner uden brug af indkøbsliste i stedet for at lave en stor velplanlagt indkøbstur en eller to gange om ugen.

