Erhverv

Hårdt opgør venter tidligere topfolk i OW Bunker om ansvaret for dødbringende Singapore-kredit

En dødbringende kredit i OW Bunker var løbet løbsk, allerede inden selskabet gik på børsen i marts 2014. I næste uge begynder straffesagen mod den tidligere direktør Lars Møller.

Artiklens øverste billede
I næste uge begynder straffesagen mod Lars Møller, der var direktør i OW Bunkers singaporeanske datterselskab, Dynamic Oil Trading. Han er tiltalt for mandatsvig for over 820 mio. kr.

Det trækker op til et hårdt opgør mellem en stribe tidligere topfolk i konkursramte OW Bunker, når bagmandspolitiet i næste uge tager hul på straffesagen mod den tidligere Singapore-direktør Lars Møller.

Møller er tiltalt for mandatsvig for over 800 mio. kr., fordi han ifølge bagmandspolitiet lod en giftig kredit til samarbejdspartneren Tankoil stikke af langt ud over firmaets kreditramme.

Tankoil-kreditten var en af årsagerne til, at OW Bunker krakkede i november 2014, og OW Bunkers ledelse og bestyrelse beskyldte Lars Møller for at have svindlet bag om ryggen på alle andre.

Siden er det dog kommet frem, at ledelsen fik meget detaljerede oplysninger om kreditten, og Lars Møllers advokat, Arvid Andersen, bekræfter, at hovedkontorets viden om kreditten bliver en væsentlig del af Lars Møllers forsvar.

»Det er klart, at jo mere ledelsen vidste, jo mindre oplagt bliver det, at min klient har begået mandatsvig,« siger han.

En række tidligere topfolk er indkaldt som vidner i sagen, herunder de to tidligere finansdirektører Morten Skou og Kent Larsen, tidligere formand Niels Henrik Jensen, samt tidligere næstformand og partner i kapitalfonden Altor, Søren Johansen.

Ingen af dem har ønsket at kommentere sagen. Niels Henrik Jensen har dog henvist til en pressemeddelelse, som bestyrelsen sendte ud i 2014, hvoraf det fremgik, at den aldrig var blevet forelagt kreditten til Tankoil.

Efter konkursen undersøgte advokat Søren Halling-Overgaard ansvaret for skandalen, og han har gengivet internt OW Bunker-materiale i flere retsdokumenter.

Ifølge disse fremgik det af OW Bunkers systemer, at Tankoils gæld løb op i svimlende summer, lige som ledelsen kendte til og budgetterede med enorme renteindtægter fra regninger, som Tankoil ikke betalte.

Det er klart, at jo mere ledelsen vidste, jo mindre oplagt bliver det, at min klient har begået mandatsvig.

Arvid Andersen, advokat for Lars Møller

Daværende finansdirektør Morten Skou foreslog i 2014, at renterne blev konverteret til en højere pris til Tankoil. Og da han i januar 2014 - inden OW Bunkers børsnotering - modtog en oversigt, der viste, at Tankoil havde overforfalden gæld til OW Bunkers Singapore-selskab, Dynamic Oil Trading (DOT), på 72 mio. dollars, skrev han til økonomichefen i DOT:

»Vi kan ikke fortsætte på denne måde med Tankoil. Hvad har I tænkt jer at gøre ved det?«

Det hører med til historien, at Lars Møller ifølge Søren Halling-Overgaard førte et skyggeregnskab, så Tankoils gæld reelt var endnu højere.

Sagen begynder onsdag i næste uge, og de kommende dage bringer Finans en artikelserie om kollapset som optakt til retssagen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.