Erhverv

EU-bøvl koster Postnord over 100 millioner kroner

EU-Kommissionen har endnu ikke godkendt den dansk/svenske redningsplan for Postnord. Ventetiden har indtil nu kostet posten over 100 mio. kr., og en EU-ekspert mener, at sagen kan trække ud.

Postnord har hårdt brug for, at EU-Kommissionen snart tager stilling til den redningsplan, der er fremlagt. Foto: Stine Tidsvilde

Den hårdt tiltrængte redningsplan for Postnord er løbet ind i uventede problemer i EU. Efter snart et halvt år har EU-Kommissionen endnu ikke godkendt kapitaltilskuddet på 1,7 mia. kr. fra den danske og svenske stat, og ventetiden har foreløbig kostet Postnord over 100 mio. kr.

Situationen vækker frustration på Christiansborg, hvor man efter en lang kamp med de svenske medejere vedtog en redningsplan i oktober sidste år.

Krisen i Postnord
  • I 2009 blev Postnord dannet ved en fusion mellem det svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Postnord er ejet 60 pct. af den svenske stat og 40 pct. af den danske, men stemmefordelingen mellem de to lande er 50/50.
  • I 2012 begyndte den danske del af Postnord at give underskud, og det har den gjort lige siden. I 2016 var driftsunderskuddet i Postnord Danmark 1,4 mia. kr. og det 2017 var undersudet 838 mio. kr.
  • I oktober 2017 blev de to ejere - den danske og svenske regering - enige om at skyde 1,7 mia. kr. i Postnord. Danmark betaler 80 pct. af pengene, fordi de store tab ligger i den danske del af forretningen. Kapitalindskuddet skal finansiere afskedeigelsen af tidligere tjenestemænd og understøtte selskabets transformationsplan.
  • Kapitalindskuddet skal godkendes af EU, og det trækker ud. Først når EU godkender kapitaltilførslen kan Postnord skille sig af med de tidligere tjenestemænd, der ikke længere er brug for.
  • Siden fusionen er den danske del af Postnord gået fra at have 18.000 til 8.300 medarbejdere. Den nye redningsplan indebærer, at man skal ned på ca. 6000 medarbejdere i Danmark.

»Postnord står jo i problemer til halsen, og når vi så finder en løsning, som måske kan afhjælpe noget af det, så kan vi ikke få lov til at implementere den. Det er jo helt på månen,« siger postordfører i Dansk Folkeparti, Henrik Brodersen.

EU's sagsbehandling er blandt andet trukket ud, fordi redningsplanen er blevet angrebet af konkurrenter, og brancheforeningen ITD har klaget over, at kapitalindsprøjtningen er ulovlig statstøtte.

Hverken finansminister Kristian Jensen (V) eller EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kan sige, hvornår sagen bliver afgjort. Men ifølge Bo Vesterdorf, som har 18 års erfaring som dommer ved EU-Domstolen, skal man væbne sig med tålmodighed.

»Der er kommet en række klager, der giver kommissionen anledning til at undersøge sagen nærmere. Det er forhandlinger, hvor kommissionen er nødt til at indhente yderligere oplysninger og gennemføre en markedsanalyse, og den proces kan godt tage et godt stykke tid,« siger Bo Vesterdorf, der i dag er seniorkonsulent i advokatfirmaet Plesner.

»Det er meget forskelligt, men det er ikke usædvanligt, at det tager et års tid eller halvandet år, før sådan en sag er afgjort,« siger Vesterdorf.

Peter Kjær Jensen, der er adm. direktør i den danske del af Postnord, har ikke ønsket at kommentere ventepositionen, men i januar gjorde han det klart, at selskabet har hårdt brug for kapitaltilskuddet for at kunne gennemføre den spareplan, som skal stoppe tabene i den danske del af Postnord.

Han forklarer, at det koster Postnord 23 mio. kr. for hver måned, kapitalindskuddet bliver forsinket, fordi Postnord ikke har råd til at fyre overflødige ansatte på tjenestemandskontrakter, før selskabet får pengene.

Det er jo helt på månen.

Henrik Brodersen, postordfører i Dansk Folkeparti

Også finansministeren ærgrer sig over ventetiden.

»Vi vil selvfølgelig gerne have en godkendelse hurtigst muligt, så omstillingen kan sættes i gang, og selskabet begynder at tjene i stedet for at tabe penge. Samtidig er det også vigtigt, at vi får en robust afgørelse, så der ikke kan herske tvivl om, at den danske stats bidrag er i overensstemmelse med statsstøttereglerne,« siger Kristian Jensen, der håber på en snarlig afklaring.

Disclaimer: Bladkompagniet, som er en konkurrerende virksomhed til Postnord, er ligesom blandt andre Finans og Jyllands-Posten ejet af JP/Politikens Hus. Medarbejdere på Finans har redaktionel frihed og publicistisk pligt til at dække alle virksomheder under JP/Politikens Hus på samme vilkår, som gælder for alle andre virksomheder og plejer ikke omgang med ansatte på Bladkompagniet.

BRANCHENYT
Læs også