Erhverv

Bortvist Hummel-chef bliver medejer af kendt dansk designfirma

Søren Schriver har hentet sin første post som bestyrelsesformand, efter at han for over et år siden blev fyret i Hummel.

Artiklens øverste billede
Søren Schriver var gennem 23 år adm. direktør i Hummel, men blev i februar 2017 bortvist og politianmeldt af tøjvirksomheden. Sagen efterforskes fortsat af politiet. Foto: Christian Klindt Sølbeck

For under en måned siden blev det veldrevne danske designfirma Menu solgt for et hemmeligt millionbeløb.

Kapitalfonden Polaris købte 70 pct. af aktierne, og ledende medarbejdere og den hidtidige ejerfamilie beholdt resten af aktierne i designvirksomheden, blev det oplyst.

Hvad der dog først nu er kommet frem, er, at den fyrede Hummel-direktør Søren Schriver også er blevet medejer af Menu.

Ifølge en ny CVR-registrering ejer Søren Schriver mellem 5 og 9,99 pct. af Menu Holding A/S, som er det nye holdingselskab bag Menu.

Et holdingselskab, hvor der tirsdag blev lavet kapitalforhøjelser for i alt 150,7 mio. kr., ifølge Finans' beregninger.

Samtidig fremgår det af CVR-registeret, at Søren Schriver er blevet ny bestyrelsesformand i Menu, der de seneste tre år har haft et overskud efter skat på omkring 30 mio. kr.

Da rygterne om et salg af Menu begyndte at cirkulere i marts, skrev Børsen, at Søren Schriver var hyret ind af ejerfamilien som en slags rådgiver.

Nu kan det så konstateres, at den tidligere Hummel-direktør skal have en langt større rolle i designvirksomheden.

Siden Søren Schriver i februar 2017 blev bortvist fra og politianmeldt af Hummel, er han indtrådt i en række bestyrelser, herunder hos Pilgrim, Lakrids by Johan Bülow og Becksöndergaard.

Dog er det første gang siden bortvisningen i Hummel, at han lander en post som bestyrelsesformand.

Søren Schriver glæder sig over at være blevet en større del af Menu, som han kalder et brand med stort potentiale og fine vækstmuligheder.

Aktuelt har han ingen planer om at få flere formandsposter i den kommende tid.

»Jeg har rigeligt at lave, idet jeg går dybt ind i de få virksomheder, jeg arbejder med,« skriver han i en besked til Finans.

Søren Schriver efterforskes fortsat af Østjyllands Politi for sin ageren hos Hummel. Søren Schriver blev bortvist efter beskyldninger om bl.a. returkommission i Hummels tyrkiske datterselskab for egen vindings skyld.

Fremadrettet skal han koncentrere sig om Menu, der er kendt for sine møbler, lamper og sin brugskunst.

Menu blev stiftet i 1978 af Simon Hansen, og i dag er det hans søn, Bjarne Hansen, der står i spidsen for designvirksomheden.

Siden 2012 har den for alvor haft gang i produktudviklingen, der har betydet tilgang af en række produkter inden for møbel- og lampekategorien, ligesom man i hele landet kan købe Menus design som kaffekopper, æggebægere og bordskånere.

I dag sælger Menu til professionelle og private kunder i flere end 40 lande.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.