Erhverv
0

Irsk onkologiforretning bliver fransk for 2,4 mia. dollar

Det irske medicinalselskab Shire sælger sin onkologi-forretning til det franske medicinalselskab Servier. Prisen er 2,4 mia. dollar kontant, oplyses det ifølge Bloomberg News.

Irerne overvejer nu, om pengene skal retur til aktionærerne i form af et aktietilbagekøb - men beslutningen bliver først taget, når japanske Takeda enten vælger at byde eller ej på Shire.

Takeda, der har en samarbejdsaftale med danske Lundbeck, har bekræftet planerne i en meddelelse.

Det japanske medicinalselskab skal senest komme med et officielt bud på irerne 25. april.

BRANCHENYT
Læs også