Erhverv

Staten krævede mere fleksibel arbejdstid til gengæld for en betalt frokostpause

Nye krav i 11. time om især mere fleksible arbejdstider fik natten til onsdag lønmodtagerne til at se rødt.

Lærerformand og chefforhandler Anders Bondo Christensen vil ikke kommentere de konkrete forhandlinger, men ser tendensen som et vigtigt argument for at kræve en kvartalsnorm for sine medlemmer. Foto: JP Foto: Finn Frandsen

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Hvis de statsansatte ville have betalt frokostpause skrevet ind i deres overenskomst og 8 pct. mere i løn, var prisen en stribe nye og uspiselige krav for lønmodtagerne. Krav, som kom kort før forligsmandens deadline tirsdag midnat, hvilket var en rød klud i hovedet på lønmodtagerne. Det fortæller flere fra forhandlingslokalet til Finans, som er i besiddelse af de statslige arbejdsgiveres afviste udspil.

»Betalingen blev pludselig meget høj, og det var helt utilstedeligt, at de kom med en lang liste med flere nye krav på det tidspunkt i forhandlingerne,« lyder det fra en central kilde i forhandlingerne.

Forhandlerne var især forargede over, at man ville erstatte den såkaldte månedsnorm med en kvartalsnorm. Det vil betyde, at arbejdsgiveren har større mulighed for at øge arbejdstiden, når der er travlt, og sænke den senere uden at kompensere med overtidsbetaling, så længe det hele afvikles inden for den aftalte normperiode. I udspillet indgik bl.a. også en senere udbetaling af genetillæg og ændringer i reglerne for fridage samt en fjernelse af loftet over en højere ugentlig arbejdstid på særaftaler. Samtidig skulle en større andel af lønkronerne gå til individuelle forhandlinger, og den såkaldte reguleringsordning kom også i spil igen.

De statslige forhandleres manøvre styrker arbejdstagernes opfattelse af, at lærernes årsnorm fra 2013 var første skridt på vejen til at få flere grupper ind på lignende ordninger til gavn for arbejdsgiverne. F.eks. har regionerne også tidligere i forhandlingerne krævet årsnorm for sygeplejerskerne.

Lærerformand og chefforhandler Anders Bondo Christensen vil ikke kommentere de konkrete forhandlinger, men ser tendensen som et vigtigt argument for at kræve en kvartalsnorm for sine medlemmer.

»Hvis vi accepterer en årsnorm, får vi åbnet en ladeport for, at man kan lave de her ændringer generelt på arbejdsmarkedet,« mener han.

Når arbejdsgiverne går efter ændrede normperioder, skyldes det, at der er store gevinster at hente, forklarer Mikkel Mailand, forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Faos.

»Det giver mere fleksibilitet og alt andet lige nogle lavere udbetalinger af overarbejde, fordi det kan udjævnes over en længere periode. Så normperioder handler blandt andet om økonomi og fleksibilitet,« siger han.

Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), vil ikke kommentere forhandlingerne. Hun tager skarpt afstand fra lækket af oplysninger og mener, at folk, som forsøger »at ødelægge forhandlingerne og kaste Danmark ud i en storkonflikt«, må stå bag.

Parterne mødes til nye forhandlinger igen fredag. Afhængigt af udfaldet kan en mulig storkonflikt træde i kraft fra midten af næste uge.

BRANCHENYT
Læs også