Erhverv

Carlsberg-formand Besenbacher i opgør med trygheds-Danmark: »Vi uddanner primært folk til den offentlige sektor«

Danmark halter efter de nordiske lande, når det gælder innovation. Vi lærer ikke vores børn og unge til at tage chancer, og det hæmmer lysten til at blive iværksætter, mener Carlsbergs formand, Flemming Besenbacher. Undervisningsministeren er delvist enig.

»Jeg mener, at der skulle stå tre-fire 3D-printere ude på alle folkeskoler,« siger Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg og Carlsbergfondet. Foto: Gregers Tycho

Danmarks iværksættere og innovatører halter bagefter, og det er folkeskolen og de øvrige uddannelser delvist skyld i.

Sådan lyder det fra Flemming Besenbacher, der sidder som formand for Carlsberg og Carlsbergfondet og næstformand i Innovationsfonden.  

»Jeg vil hævde, at vi primært uddanner folk til den offentlige sektor. Det er en tryghedsuddannelse. Jeg er ikke engang sikker på, at vi giver de unge mennesker den rigtige uddannelse, når vi kigger ind i det 21. århundrede,« siger han.

Hvor Danmark har 9 pct. færre nye virksomhedsstiftelser end i 2007, brillerer Sverige med 22 pct. flere nyetablerede selskaber, viser data fra samhandelsorganisationen OECD. Derudover sidder Danmark på langt færre innovative selskaber end både Norge og Finland, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Flemming Besenbacher udnytter uddannelsesinstitutionerne ikke teknologiens muligheder i høj nok grad til at nære nysgerrighed. Mens strikkepindene stadig findes frem i syundervisningen i folkeskolen, bliver eleverne ikke undervist i at programmere.

»Jeg mener, at der skulle stå tre-fire 3D-printere ude på alle folkeskoler. Vi skal ikke alle sammen være iværksættere og ingeniører, men at forsøge at fremelske det er vigtigt,« mener han og henviser både til erhvervsmæssig og social innovation.

Regeringen har med folkeskolereformen fra 2014 og gymnasiereformen fra 2017 taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem elever og virksomheder og styrke fokus på at undervise eleverne i digitale fagligheder. Derudover er der sat testforsøg i gang med at indføre programmering på folkeskolerne.

Men undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener alligevel, at Flemming Besenbacher har en valid pointe i sin kritik.

»Men jeg tror, at en mindre del handler om lovgivning, og en større del handler om kultur. Man kan sagtens styrke kombinationen af tryghed og det at lære at tage chancer, for det med at håndtere nederlag betyder, at man lærer at føle sig tilpas med sig selv og dermed kunne håndtere livet som iværksætter,« siger hun til Finans. 

Hos erhvervsorganisationen DI mener man, at det er helt rigtigt at styrke fokus på kreativitet og innovation i uddannelserne, som ministeriet også har gjort i de seneste reformer.

»Men det, at du vedtager en reform, er ikke en garanti for, at det automatisk sker på de enkelte skoler, så det er super vigtigt at rykke på det nu,« siger Jonas Orebo Pyndt, chefkonsulent i DI.

Ud over undervisningen peger Flemming Besenbacher på manglen på incitamenter for virksomheder til at forske, på manglende samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, og på, at Innovationsfonden har fået skåret sit budget drastisk ned.

BRANCHENYT
Læs også