Erhverv

Børsens tidligere biotekkomet tæt på endelig exit

Neurosearch var milliarder værd og en stjerne på børsen. Men så gik alt galt, og nu lurer lukketid om hjørnet.

Artiklens øverste billede
Asger Aamund. Foto: Mik Eskestad

Biotekselskabet Neurosearch - Asger Aamunds tidligere hjertebarn og børsdarling - har modtaget et købstilbud på fire kroner per aktie. Dermed står et af de mest tumultariske kapitler i dansk biotek over for sin afslutning.

I foråret 2010 var Neurosearch mere end fem milliarder kroner værd på børsen, efter meldingen om at et studie med selskabets mest løfterige lægemiddelkandidat, Huntexil, var gået godt. Det katapulterede markedsværdien op.

Men blot få måneder efter kollapsede det hele i en skandale, der endte med en dom for kursmanipulation til selskabet og en aktiekurs, der nærmede sig nul. Den positive melding havde været en fejl, måtte selskabet erkende.

Under euforien i foråret 2010 kostede en Neurosearch-aktie 224 kroner. To år senere kostede den 3,5 kroner.

- Jeg var ved at sælge mine aktier og kunne nemt have fået 250-300 millioner kroner for dem, men ledelsen i Neurosearch bad mig lade være, sagde Asger Aamund, der var med til at starte Neurosearch i 1989, til Ekstra Bladet i 2012.

- Det rettede jeg mig desværre efter.

Han forlod posten som formand i 2008, og der var her, han overvejede at sælge sine aktier, men blev talt fra det.

2012 var et af flere dårlige år for Neurosearch.

Først kom skandalen om den fejlagtige børsmeddelelse i 2010, og i 2012 blev Huntexil endeligt lagt ned og værdien nedskrevet til nul i selskabet. Den melding halverede den allerede skamskudte aktiekurs.

Siden da har Neurosearch i det store og hele været en børsskal. Et selskab uden reel aktivitet, der har kørt videre i håbet om, at en kontrakt med Huntexils nye ejer, Teva, kunne kaste noget af sig.

Derudover består værdien i et akkumuleret underskud på 1,7 milliarder kroner, som eventuelle nye ejere kan bruge til at betale mindre i skat.

Det er den københavnsk boligudvikler Gefion Group, der har lagt fire kroner per aktie på bordet. Det værdisætter Neurosearch til små 100 millioner kroner.

- Vi har i et års tid set på mulighederne for at tage Gefion Group på børsen. Neurosearch repræsenterer en mulighed, der er interessant for et selskab som vores, skriver Gefion Group i en pressemeddelelse, der er lagt på selskaber hjemmeside.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.