Serier

Slagsmål om EU's milliarder kan ramme danske landmænd hårdt

Landmændene er nervøse for, at de vil få langt mindre i EU-støtte, når budgetterne efter 2020 vedtages.

Brexit - britisk farvel til EU
EU kan sende mørke skyer ind over dansk landbrug i sit kommende budget. Foto: Finn Frandsen Foto: Finn Frandsen

Danske landmænd kan blive de store tabere, når spillet om EU's syvårige budgetter snart går i gang.

Når EU-kommissionen den 2. maj smider sit første udkast på bordet, kan det nemlig ifølge DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer (L&F) indeholde langt færre penge til landbruget end før.

Desuden frygter L&F bl.a., at man lægger op til at skære i støtten til større landmænd, samt at man vil tillade medlemslande at yde direkte statsstøtte til sektoren. Det kan ramme specielt de danske landmænd, advarer Martin Merrild, formand for L&F.

»Det er tydeligt, at der et stort pres på EU’s budgetter. Der er samtidig ambitioner om, at man gerne vil andre ting. Der skal dog ikke ret meget reduktion til i støtten, før det slår voldsomt igennem på landbruget herhjemme,« siger Martin Merrild.

Sidste år fordelte EU's budget omtrent 158 mia. euro (omtrent 1177 mia. kr.). Cirka 37 pct. gik ifølge EU til landbrugsrelaterede områder. Danmark fik omtrent 10,4 mia. kr. i 2016, hvoraf næsten 74 pct., eller omtrent 7,7 mia. kr., gik direkte til landbruget.

Storbritanniens farvel til EU i den såkaldte brexit efterlader dog et stort hul i de kommende budgetter. Hvis det ikke fyldes fra de resterende medlemmer, bliver der færre penge fremover til fordeling.

Samtidig er der ifølge Lasse Hamilton Heidemann, EU-konsulent for Dansk Erhverv i Bruxelles, et stigende pres fra specielt nordeuropæiske lande for at bruge flere penge på innovation og forskning, der gavner industrien og servicesektoren.

»Landbruget fylder efterhånden meget lidt i EU's økonomi, men modtager stadig den største sum penge. Vi vil gerne have, at der afsættes flere ressourcer til forskning og udvikling, som kan give vækst og produktivitet i andre brancher. Det bliver dog et kæmpe slagsmål,« siger Lasse Hamilton Heidemann. 

Sidst i maj kommer udspillet til fordelingen mellem indsatsområderne, men der florerer ifølge organisationer allerede udkast i Bruxelles. Forhandlingerne ønskes afsluttet i år, men kan i princippet køre helt til - og endda over - deadlinen ved udgangen af 2019.

Bliver resultatet nationale statsstøtteordninger, vil Martin Merrild kræve, at regeringen matcher, hvad de andre lande finder på. Det kan dog blive svært, medgiver han.

»Regeringen må i det tilfælde gøre det samme som i andre lande. Men vi ved, at landbrug fylder meget i Danmark, og derfor bliver det svært at matche de andre lande. Når man kommer helt frem, så tror jeg dog ikke, at man svigter landbrugspolitikken,« siger Martin Merrild.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også