Erhverv

Danske virksomheder satser stort på valutamarkedet

Specielt de mindre danske virksomheder vælger at tage chancen på valutamarkedet fremfor at beskytte sig mod udsving, viser ny undersøgelse fra DI.

Valuta kan gøre ondt. Russere, der har optaget lån i euro, er særligt hårdt ramt på grund af rublens kollaps. Foto: AP Alexander Zemlianichenko

Mange virksomheder, der handler med Sverige, Storbritannien, USA eller Norge, gør intet for at beskytte sig mod udsving på valutamarkedet.

Hele 69 pct. af 345 virksomheder i en ny undersøgelse fra DI gør intet for at beskytte sig mod udsving i den svenske krone. To tredjedele lader det være op til chancen i Norge, 55 pct. i det britiske pund og 44 pct. i den amerikanske dollar. Landene udgør fire af vores fem største handelspartnere.

»Mange virksomheder bærer hele risikoen selv. Hvis du havde en indtægt på 1 mio. dollars i starten af 2017, kunne du trække 7,1 mio. kr. hjem. I dag kan du trække lidt over 6 mio. kr. hjem. Det kan hurtigt blive store penge,« siger Allan Sørensen, chefkonsulent i DI.

Bagtæppet er voldsomme kursfald i nogle af de mest brugte valutaer de seneste år. De har ifølge Danske Bank slået store huller i regnskaberne hos mange danske virksomheder.

Den amerikanske dollar er faldet næsten 15 pct. siden starten af sidste år, den svenske krone med næsten 10 pct. I 2016 faldt det britiske pund næsten 20 pct., da landet stemte sig ud af EU i den såkaldte brexit.

Medicovirksomheden Coloplast A/S kan godt mærke de store udsving, selvom den gør meget for at afdække sin risiko.

Men afdækningen rækker ifølge adm. direktør Lars Rasmussen som regel kun 10 måneder frem. Valutafald barberede således alligevel 326 mio. kr. af omsætningen i første halvår, viser selskabets seneste regnskaber.

»Pundet er faldet meget og har haft en giga indvirkning på vores indtjeningsevne, og det samme med dollaren. Vi kan udskyde effekten, men vi kan ikke undgå det,« siger Lars Rasmussen.

Mindre virksomheder tager langt oftere chancen på valutamarkedet end de store, viser undersøgelsen. Det kan ifølge Allan Sørensen skyldes, at de har kortere betalingsfrister.

Intet, vi bærer typisk risikoen selv i %DollarsSvenske kronerNorske KronerBritisk pund
Under 100 ansatte47,273,867,861,5
Over 100 ansatte35,66053,744,7

Hos dyneproducenten Dykon i Lunderskov med omtrent 80 ansatte kvier man sig dog ved at betale for f.eks. en terminskontrakt, der garanterer valutakursen lang tid frem.

I dag koster en dollar 6,2 kr. Du kan ifølge Danske Bank få den leveret for 6 kr. om et år. Det er et kurstab på 3,2 pct., som skal trækkes fra indtjeningen.

»Bankerne tager sig betalt for den vare, de stiller til rådighed,« siger Dykons økonomichef Michal Paulsen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også