Fortsæt til indhold

Xerox-saga fortsætter - topchefen bliver

Sagaen om Xerox fortsætter fredag med en skarp U-vending, som nok kan gøre selskabets aktionærer rundtossede.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Fredag oplyser kopigiganten Xerox, at dens topchef, Jeffrey Jacobsen, alligevel ikke træder tilbage. Det var ellers det modsatte, som selskabet annoncerede onsdag.

Sagen handler om Xerox' foreslåede salg til Fujifilms, som blev annonceret i januar i år, og som vurderer Xerox til 8,2 mia. dollars. Planen er, at Xerox skal lægges ind i et joint venture, som Xerox har med Fujifilms i Asien, og Fujifilms skal ende med at eje 50,1 pct. af joint venturet, mens Xerox' aktionærer ville modtage 9,8 dollars per aktie i Xerox.

Den plan blev der dog onsdag sået kraftig tvivl om, da den samlede topledelse i Xerox blev afskediget i forlængelse af et forlig i en sag mellem Xerox og en række aktivistiske investorer med kendte Carl Icahn og Darwin Daeson i spidsen. Tvisten mellem de to grupper handlede netop om Fujifilms planlagte køb af Xerox. Her har Carl Icahn og de øvrige aktivistiske investorer beskyldt den tidligere topchef Jeffrey Jacobsen for at sælge selskabet til Fujifilms uden bestyrelsens godkendelse.

Nu viser det sig imidlertid, at Darwin Daeson ikke har trukket sit sagsanlæg mod Xerox, og dermed er den del af forliget, ifølge selskabet ikke opfyldt, og derfor kan topchefen tilsyneladende blive sammen med bestyrelsesformanden og fem andre bestyrelsesmedlemmer.

Fredag reagerer aktien afdæmpet, men positivt på nyheden. Den stiger knap 1,3 pct. Der var ellers reelle fald onsdag og torsdag på henholdsvis 9,0 og 3,6 pct., da nyheden om forliget kom frem, da markedet derfor begyndte at indregne, at Fujifilms overtagelse ikke bliver til noget.

Artiklens emner
Xerox
Fujifilm