Erhverv

Leverandør til Skat: Netcompany tjente tykt på skattemanøvre

I 2012 købte Netcompany et underskudsgivende selskab for 21 mio. kr. Siden har Netcompany brugt selskabet til at trække 288 mio. kr. fra i skat.

Artiklens øverste billede
André Rogaczewski er direktør for Netcompany, der tilbage i 2012 lavede en opkøb, der betød, at selskabet sparede mange millioner i skat på akkumulerede underskud i det opkøbte selskab. Foto: Stine Bidstrup

Børskandidaten og leverandøren af Skats kommende inddrivelsessystem, it-selskabet Netcompany, begik et brag af en handel, da virksomheden i 2012 købte en lille del af konkurrenten Tietos danske forretninger.

Handlen har betydet, at Netcompany har trukket 288 mio. kr. fra i skat for underskud, som virksomheden ikke har haft.

Det viser en gennemgang af it-koncernens regnskaber samt oplysninger fra Skats åbne selskabsskattelister.

Netcompany bekræfter oplysningerne, men finansdirektør Thomas Johansen oplyser, at handlen blev godkendt af skattemyndighederne.

»I Netcompany overholder vi naturligvis alle danske skatteregler, og vi har i perioden 2013-2016 en samlet skat i koncernen på 67,1 mio. DKK,« tilføjer han i en e-mail.

Skatteadvokat Torben Bagge påpeger, at der siden 1980'erne har været flere politiske indgreb mod handel med selskaber med skattemæssige underskud.

»Argumentet har været, at det er fair nok, at en virksomhed kan modregne underskud i kommende års overskud, så en virksomhed i sin levetid betaler skat af det reelle overskud. Omvendt har den politiske målsætning også været, at man ikke skulle kunne handle med selskaber, så skattemæssige underskud kommer andre til gode,« siger han.

Tieto er en af Europas største it-konsulent-virksomheder, og virksomhedernes aktier er noteret på børserne i både Helsinki og Stockholm.

I 2012 købte Netcompany en del af Tietos danske aktiviteter og overtog i samme forbindelse 37 af Tietos cirka 175 medarbejdere.

En nok så vigtig del af handlen var dog, at Netcompany overtog det juridiske selskab bag virksomheden fra Tieto, der flyttede de resterende aktiviteter over i en ny juridisk enhed.

I årene forinden havde Tieto haft store underskud, som kan udnyttes skattemæssigt, i det øjeblik man genererer overskud. 

Det havde Netcompany, som flyttede alle sine eksisterende aktiviteter over i Tieto-selskabet og omdøbte det til Netcompany.

Finans' gennemgang viser, at Netcompany fra 2013-2016 trak 288 mio. kr. i gamle Tieto-underskud fra i den skattepligtige indkomst. Derved sparede Netcompany samlet omkring 68 mio. kr. i skat.

Det skal ses i lyset af, at Netcompany købte Tieto-selskabet for 21 mio. kr. inklusive de tilkøbte aktiviteter og en kassebeholdning på 5,2 mio. kr. 

I 2016 vandt Netcompany en stor kontrakt med Skat om at udvikle afløseren til det skandaleramte inddrivelsessystem, EFI.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Skat.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.