IBM-direktør efter 884 mio. i underskud: Resultatet var som forventet
En stor afskrivning af et gammelt opkøb for at starte på en frisk giver IBM Danmark et stort underskud. Direktøren forventer overskud om 'et par år', for transformationen går langsommere i Danmark end i resten af verden.
Omsætningen er faldet, driftsresultatet holder sig kun på den rigtige side af nul, og det endelige resultat blev et minus på 884 mio. kr. efter skat.
IBM Danmarks regnskab for 2017 rummede umiddelbart ikke mange gode nyheder. Men tallene var som forventede, undervejs i den overordnede plan om at transformere selskabet, fortæller direktør Henrik Bodskov.…


