Erhverv

TDC-ejere skal punge ud med milliarder for at undgå at blive kvast i 5G-kapløbet

De nye TDC-ejere vil satse alt på infrastruktur som fremtidens mobilnetværk, 5G. Men milliardregning for 5G-udrulningen kan blive så stor, at ejerne får svært ved at hente pengene hjem igen.

Artiklens øverste billede
Mens uvisheden om fremtidens ledelse og strategi hersker i TDC, står de nye ejere over for massive milliardinvesteringer, hvis ikke TDC skal sættes af på perronen i 5G-kapløbet. Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC

TDC’s indtjening kan komme under voldsomt pres i de kommende år, hvis telekæmpens nye ejere fastholder planen om at satse stort på udrulning af teleinfrastruktur, vurderer flere eksperter.

Rundt om hjørnet lurer massive milliardinvesteringer i den næste generation af mobilnetværket, 5G, for de nye TDC-ejere, der samtidig vil udrulle fibernet i stor stil.

»5G kræver meget store investeringer i nye frekvenser, teknologi og telemaster. Vi snakker mange milliarder, fordi de skal købe flere frekvenser og bygge langt flere antenner. Det virker urealistisk, at TDC-ejerne også vil udrulle kostbart fibernet i stor stil. Det vil i hvert fald gå ud over TDC’s afkast,« siger Michael Jensen, teleekspert hos konsulenthuset Netplan.

TDC mangler både en permanent bestyrelsesformand og en adm. direktør, efter at Pernille Erenbjerg sagde op. Derfor står TDC lige nu i stampe, mens Telenor og Telia er allerede langt med 5G i Norge, Sverige og Finland.

»TDC kan ikke være nummer to på 5G i Danmark, når TDC bryster sig af landets bedste mobilnetværk. Det kræver en klar og offensiv 5G-strategi at være bedst på 5G, men lige nu svæver strategien i uvished,« siger Peter Kurt Nielsen, teleanalytiker hos ABG Sundal Collier.

Men det er ikke kun ledelseskrisen, som tynger TDC på 5G-fronten. En anden hæmsko er, at forretningsmodellen for 5G er svær at gennemskue i Danmark, hvor mobilpriserne er ekstremt lave.

»Prispresset på det danske mobilmarked gør 5G-udrulningen mindre attraktiv for teleselskaberne på kort sigt. Så det er meget tvivlsomt, om TDC-ejerne vil kaste store milliardbeløb efter 5G, hvis ikke de kan se et sikkert afkast forude,« siger Peter Kurt Nielsen.

Konkurrenterne Telia og Telenor har en fordel ved at dele mobilnetværk i Danmark. Men før milliarderne skydes af sted, skal den gode forretning stå lysende klar, understreger Telia.

»Fællesnetværket med Telenor giver selvfølgelig stordriftsfordele. Men det er vigtigt at pointere, at de massive investeringer (i 5G, red.) stadig skal ses i lyset af, at det skal være en sund bæredygtig forretning,« siger CTO i Telia Danmark Henrik Kofod.

I Sverige forventer Telia at lancere det lynhurtige mobilnetværk i Stockholm i år. I Danmark er estimatet for 5G først 2020.

»5G i Danmark afhænger meget af milliardinvesteringer fra TDC, som er på en usikker kurs efter ejerskiftet. Det kan blive et problem for Danmarks ambition om at være førende på 5G,« siger Peter Kurt Nielsen.

TDC tester lige nu 5G-teknologien, men vil ikke udtale sig om investeringsbehovet eller strategien på grund af ejerskiftet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.