Erhverv

Erhvervsskoler i opråb: Nej, Løkke, du har ikke styrket os

Det klinger hult, når regeringen siger, at den har »styrket erhvervsskolerne«, mener Danske Erhvervsskoler. Kvalitet er mere end bare kroner og øre, svarer minister.

Selv om der er sket en lille stigning i antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, er der stadig lang vej igen for at nå regeringens mål. Arkivfoto: Janus Engel/Polfoto

Regeringen får kritik for med den ene hånd at sige, at den har styrket erhvervsskolerne, mens den på den anden side selv har lavet store besparelser på skolerne.

I statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale til Folketingets afslutningsdebat i sidste uge sagde han, at regeringen har »styrket erhvervsuddannelserne«, bl.a. ved at lave trepartsaftalen i 2016, som skulle give flere praktikpladser.

Men selv om der er kommet flere praktikpladser, er det ganske enkelt ikke rigtigt, at regeringen har styrket skoler for landets smede, snedkere og slagtere, lyder kritikken nu fra Danske Erhvervsskoler, Erhvervsskolernes Elevorganisation og LO.

»Regeringen har ikke styrket erhvervsuddannelserne. Den har bidraget med nogle gode visioner og gode taler, men handling i form af konkret lovgivning og økonomi har vi ikke set endnu,« siger formanden for erhvervsskolerne Lars Kunov:

Det er at pynte sig med lånte fjer at påstå, at man har styrket erhvervsskolerne

Lizette Risgaard, formand, LO

»Styrkelsen har kun været på et moralsk plan.«

Ikke mere fedt

Siden 2016 har erhvervsskolerne skullet leve op til det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at skolerne skal spare 2 pct. om året frem til 2021. Det blev slået fast med sidste års finanslov, som regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti.

Selv om skolerne har fået et ekstra økonomisk løft i form af en såkaldt kvalitetspulje på 170 mio. kr. i 2018. Selv efter den pose penge skal de stadig spare i alt 115 mio. kr. i samme år og flere hundrede mio. kr. frem mod 2021. Det er besparelser, som går ud over undervisningen i og udviklingen af skolerne, mener Lars Kunov:

»Besparelserne gør, at de initiativer, vi gerne skulle sætte i gang for at kunne tiltrække nogle flere elever, bliver sværere at føre ud i livet. Der er ikke mere fedt på skolerne. Det blev skåret væk for mange år siden.«

På Svendborg Erhvervsskole har man allerede været nødt til at fyre lærere, fortæller direktør Allan Kruse.

»Og det kommer vi også til i fremtiden. Vi er konstant under pres. Vi kan ikke igangsætte de aktiviteter, som skal tiltrække flere elever. Vi bliver nødt til at spare bredt, og det gør, at vi bliver mindre attraktive som uddannelsessted,« siger han og fortsætter:

Erhvervsskoler i Danmark

Skolerne skal spare:

  • 2018: 115 mio. kr.
  • 2019: 218 mio. kr.
  • 2020: 318 mio. kr.
  • 2021: 419 mio. kr.

Målene i erhvervsuddannelsesreformen:

  • Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Andelen skal være på mindst 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2030.

  • Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

  • Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.

  • Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Kilde: Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet

»På den ene side råber og skriger alle på, at unge skal tage en erhvervsuddannelse, men på den anden side bliver vi hele tiden bedt om at spare.«

Besparelserne går allerede ud over kvaliteten på uddannelserne, fortæller formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Helene Glundholt.

»Vi ser både lærerfyringer, mindre vejledning og mere slidte materialer. Det er et kæmpe problem,« siger hun.

Helene Glundholt mener, at nedskæringerne går direkte imod regeringens eget mål om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. For selv om det går fremad, er der langt igen, mener hun.

»Eleverne begynder at fortælle historier om, at kvaliteten på vores uddannelser ikke er særlig god. Man skal ikke undervurdere, hvor hurtigt historierne løber fra mund til mund,« siger hun.

Pynter sig med lånte fjer

LO-formand Lizette Risgaard, som bl.a. har været med til at vedtage aftalen om flere praktikpladser, var hurtigt ude på Twitter efter statsministerens tale og kalde udmeldingen for et »dobbeltspil«. Hun uddyber:

»Omprioriteringsbidraget har kostet uddannelserne langt mere, end den såkaldte ”kvalitetspulje” har givet den anden vej. Det er at pynte sig med lånte fjer at påstå, at man har styrket erhvervsskolerne, når man i virkeligheden bare har sat et lille plaster på et langt større sår, som man selv har lavet,« siger hun.

Lizette Risgaard mener, at regeringen burde droppe besparelserne og lave en »langsigtet aftale« for skolernes økonomi.

Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at svare på kritikken, men henviser til undervisningsminister Merete Riisager (LA), som er ansvarlig for området. Hun mener, at regeringen har styrket uddannelserne på en række områder:

»Vi har blandt andet oprettet videnscentre inden for erhvervsuddannelserne, vi har puttet et praksisfagligt element ind i uddannelsesparathedsvurderingen, og vi har varslet, at vi vil have mere praksisfaglighed i udskolingen. Kvalitet er mere end bare kroner og øre,« skriver hun i en kommentar:

»Det er klart, at besparelserne sætter nogle institutioner under pres – også erhvervsuddannelser. Derfor var det også vigtigt for mig, at vi med finanslovsaftalen forlængede og forhøjede kvalitetspuljen til 170 mio. kr. i 2018.«

Hun henviser desuden til, at regeringen efter sommerferien kommer med et nyt udspil, der skal sørge for at nå målene.

BRANCHENYT
Læs også