Nye regnskabsregler giver SAS hovedpine: Kan sparke gevaldigt til bundlinjen
Udsving i dollarkursen får i fremtiden langt større indflydelse på, hvor gunstige resultater SAS kan præsentere over for sine investorer.
Fremover må investorer vænne sig til, at tallene på SAS’ resultatopgørelse svinger en hel del mere.
Når nye regnskabsregler, kaldet IFRS16, træder i kraft til næste år, får dollarkursen nemlig langt større konsekvenser for det skandinaviske flyselskabs driftsresultat og bundlinje.
»Det kan betyde en stigning i volatiliteten i vores resultatopgørelse, når vores leasingbetalinger bliver påvirket af valutaudsving,« oplyser Jan Torberger, økonomichef i SAS, til Finans.
De nye regnskabsregler ensretter opgørelsen af virksomheders leasingforpligtelser, så operationelle leasingkontrakter nu skal skubbes over på balancen og tælle som gæld.
Selvfølgelig vil det i sidste ende ramme bundlinjen, og hvor meget man kan udbetale i dividender osv. Selv om det er et regnskabsteknisk anliggende, så får det betydning for de rigtige penge.Ilkka Kesi, risikorådgiver i Nordea
SAS betaler sine leasede fly i dollars. Men fordi den nye store klump af gælden på balancen nu hver måned skal regnes fra dollars til svenske kroner, og fordi der skal nedskrives på flyene og registreres en renteomkostning på gælden, kan valutaudsving få bundlinjen til at glide op og ned.
»Du bliver nødt til på ny at værdisætte din gæld, og den værdisætning går ind i resultatopgørelsen. Selvfølgelig vil det i sidste ende ramme bundlinjen, og hvor meget man kan udbetale i dividender osv. Selvom det er et regnskabsteknisk anliggende, får det betydning for de rigtige penge,« siger Ilkka Kesi, risikorådgiver i Nordea.
Det er en udfordring, som SAS bliver nødt til at adressere, siger IR-chef Björn Tibell fra SAS til Finans.
Værdien af SAS’ operationelle leasingforpligtelser lå på 15,5 mia. svenske kroner i regnskabsåret 2016/2017, som skal lægges til selskabets gæld og øvrige forpligtelser på 24 mia. svenske kroner.
»Når det kommer til SAS, kommer revurderingen sandsynligvis til at dreje sig om ret store tal,« siger Ilkka Kesi.
Hvor store tal der er tale om, afhænger af dollarkursen. Men hovedudfordringen bliver ifølge Jan Torberger at finde måder, hvorpå luftfartsselskabet kan indhegne risikoen for, at valutaudsvingene spolerer de underliggende regnskabstal.
»Det vil kræve større kreditgrænser ved bankerne og måske flere finansielle modparter. Langsigtet valutahedging bliver næppe nemt at finde,« skriver Jan Torberger.
Det kan betyde, at flyselskabet bliver nødt til at ændre likviditeten fra svenske kroner til amerikanske dollars, peger han på.
73 pct. af SAS’ fly er leaset, hvilket ligger i den høje ende i industrien.
