Succesfuldt soldaterfirma begyndte i en lånt garage i Beder
Iværksættere havde engang både kontor og lager i en garage i Beder. I år kan virksomheden fejre rund fødselsdag og en årlig tocifret millionomsætning.
En weekend i 2008 satte de to venner Casper Østergaard Pedersen og Kristian Juel Rasmussen sig ind i en bil og kørte rundt på samtlige kaserner i Danmark for at hænge plakater op.
På plakaterne var reklame for hjemmesiden Grejfreak.dk - en virksomhed de to tidligere folkeskolekammerater havde etableret, hvor de ville sælge militærudstyr til soldater.


