Erhverv

Populær dansk motionsapp har rod i regnskabet

Endomondo har flyttet styringen af sin økonomi til Texas. Nu får Endomondo hug af sin revisor i et nyt regnskab.

Artiklens øverste billede
Endomondo har de seneste år måttet fyre en række medarbejdere. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Engang var motionsappen Endomondo én af de store iværksættersucceser i Danmark.

Virksomheden bag app’en blev ved med at skabe arbejdspladser, og i 2015 blev den solgt for 575 mio. kr. til den amerikanske sportsgigant Under Armour.

Siden har en lang række medarbejdere mistet jobbet i Endomondo, og millionunderskuddene er vokset.

Nu har Endomondo så offentliggjort et regnskab, der får på puklen fra selskabets revisor, PricewaterhouseCoopers.

Helt konkret mener revisoren, at Endomondo har overtrådt både bogførings- og momslovgivningen ved at have uorden i bogføringen og aflevere sin momsregistrering for sent.

Derudover har revisoren ikke kunnet få forskellige konti til at stemme hos Endomondo, hvorfor revisoren ikke har kunnet godkende regnskabet i sin helhed.

Regnskabsrodet sker, efter styringen af Endomondos økonomi er blevet flyttet til Texas, hvor Under Armour har kontor.

Flytningen af Endomondos økonomiske styring har ikke været problemfri, indrømmer Christian Lillelund, Endomondos chef i Danmark.

»Det er beklageligt, at der er blevet lavet nogle fejl. Det har givet nogle udfordringer på kort sigt, at det finansielle setup ikke længere er i Danmark. Det havde været nemmere. Men sådan er det ikke længere, og vi er nu ved at få styr på de ting, der ikke har været styr på,« siger han til Finans.

Christian Lillelund overtog tøjlerne tidligere på året, da den daværende danske chef for Endomondo, Morten Keldebæk, valgte at stoppe.

Som det er tilfældet i de forgangne år, kom Endomondo ud af 2017 med et underskud. Denne gang på knap 1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til året forinden.

Dog er egenkapitalen nu negativ i Endomondo for første gang i mange år. Det betyder, at Under Armour i 2018 vil støtte Endomondo med likviditet, så det danske selskab kan betale sine kreditorer.

Men ifølge Christian Lillelund går det grundlæggende godt for Endomondo, som nu har rundet 34 mio. brugere på verdensplan.

»Vores forventninger til 2018 er positive, og vi tror på et overskud i år,« siger han.

Af det nye regnskab fremgår det, at antallet af medarbejdere er faldet fra 49 til 25, hvorfor de samlede personaleomkostninger også naturligt nok er faldet med 6,5 mio. kr.

Endomondo blev stiftet i 2007 af tre McKinsey-konsulenter, som sagde deres sikre job op og blev iværksættere – det første halvandet år uden løn. Men efterhånden fik danskerne telefoner med GPS, brugertallet steg, og investorer skød penge i Endomondo, herunder Seed Capital og Preben Damgaard.

Alle tre stiftere af Endomondo har forladt virksomheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.