• Opdateret 06/07/2018 kl. 08:36
Erhverv

Danske Commodities købt af Equinor

Danske Commodities er blevet købt af Equinor, tidl. Statoil, for 400 mio. euro.

Artiklens øverste billede
Henrik Lind (tv) sammen med Tor Martin Anfinnsen fra Equinor, der har købt Danske Commodities for 3 mia. kr. Foto: Thomas Priskorn

Danske Commodities, der handler med energi fra hovedkontoret i Aarhus, er blevet solgte til norske Equinor, tidl. Statoil.

Det norske olieselskab, som arbejder på at få en større grøn forretning, betaler 400 mio. euro eller godt og vel tre mia. kr. for energihandelselskabet, der er stiftet og ejes af Henrik Lind, som også er direktør i forretningen.

Prisen kan stige en smule, alt efter hvordan Danske Commodities (DC) klarer sig over de næste år, og Henrik Lind har samtidig forpligtet sig til at blive mindst 12 måneder efter, at handlen lukker.

»Købet markerer et spændende nyt kapitel i Danske Commodities' væksthistorie. Under Equinors ejerskab vil Danske Commodities få glæde af en stærkere finansiel position og en portefølje af aktiver af gas og vedvarende energi over hele Europa, som kan optimeres ... og give yderligere handelsmuligheder,« siger Henrik Lind i en meddelelse.

Danske Commodities blev stiftet af Henrik Lind i 2004 og har hovedsæde i Aarhus. Selskabet handler elektricitet og gas i 37 lande og har mere end 6.000 megawatt (MW) under forvaltning i otte lande. Sidste år fik selskabet et driftsresultat (ebt) på 60 mio. euro - det højeste nogensinde.

»Danske Commodities' handelsplatform og geografisk fodaftryk vil understøtte vores strategi ved at udnytte DC's betydelige handelsposition inden for elektricitet og gas,« siger Jens Økland, vice president hos Equinor, i en meddelelse.

Danske Commodities (DC) hyrede sidste år investeringsbanken FIH Partners til at finde en ny ejer til selskabet.

Dengang blev der spekuleret i en væsentligt højere pris for selskabet, men den forholdsvis lave pris set i forhold til indtjeningen sammenlignet med mange andre virksomhedshandler skyldes, at DC's resultater er baseret på handelsaktivitet og svinger en hel del.

Som Finans også tidligere har beskrevet, lå det i kortene, at køberen formentlig ville være et stort energiselskab, der kunne gøre brug af Danske Commodities' evner inden for bl.a. gashandel og samtidig give DC adgang til en stor balance, hvilket er afgørende, når der indgås langsigtede kontrakter af fx strømsalg.

Det er da også kun et par år siden, at Danske Commodities' største konkurrent, ålborgensiske Neas Energy, blev købt af det britiske energiselskab Centrica.

Det har givet Neas Energy en solid ejer i ryggen, som styrker muligheden for at handle el og gas, og det får Danske Commodities altså også nu med den nye ejer.

Kilder tæt på Neas har imidlertid også tidligere fortalt til Finans, at det kan være tungt at være en del af en stor børsnoteret koncern som Centrica, hvilket betyder, at det tager længere tid af træffe beslutninger.

Og det på et marked, som er under hastig forandring.

Med Equinor ombord får DC ligeledes en børsnoteret ejer, for hvem DC blot er en lille parentes i den samlede forretning, men det har altså ikke afskrækket Henrik Lind.

»Vi vil få en stor ejer med store ambitioner inden for vedvarende energi, der kan accelerere vores muligheder for at skalere og lave investeringer, og hvor deres værdier og folk er et stærkt match med vores egne,« siger han i en meddelelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.