Færre breve og fyringer gør ondt: Postnord leverer kæmpe underskud
Som ventet kom Postnord ud af andet kvartal med et kæmpe minus på 900 mio svenske kr. på kontoen. Det skyldes primært gennemførslen af en stor spareplan - men også at især svenskerne sender færre breve.
De trænge tider fortsætter helt som ventet for postkæmpen Postnord, hvis resultat for andet kvartal er voldsomt præget af den 1,1 mia. svenske kr. store spareplan, man besluttede at gennemføre tidligere på sommeren.
Det giver et minus for kvartalet på 901 mio. svenske kr., svarende til ca. 650 mio. danske kr. I samme periode af 2017 lød underskuddet på 291 mio. svenske kr.
Den underliggende forretning står dog umiddelbart altså stærkere, melder Postnord, med et plus på 68 mio. svenske kr. mod et minus på 4 mio. i 2017.
Selv om vi har fået en hel del synspunkter om vores service, er den mest almindelige kommentar: "Jeg har ingen problemer med jeres virksomhed, men jeg har læst i avisen om alle de problemer, I har". Det styrker os i opfattelsen af, at vi er på rette vej.Håkan Ericsson, Postnord-topchef
»Pakkemængderne fortsætter med at stige markant, 17 pct., i kvartalet, og brevmængderne med at falde, -7 pct. Vi har taget flere nye terminaler i brug for at kunne håndtere de stigende pakkemængder. Vi har en udfordring i Sverige med de kraftigt faldende brevindtægter, samtidig med at antallet af husstande, der skal besøges, stiger,« lyder det i regnskabbsmeddelelsen fra adm. direktør Håkan Ericsson der uddyber:
»Det er en udvikling, som naturligvis presser lønsomheden i vores brevvirksomhed. Koncernen opnår næsten et nulresultat – ekskl. poster, der påvirker sammenligneligheden – i første halvår. Koncernens resultat påvirkes kraftigt af tabene i Danmark i forbindelse med omstillingen og af, at den svenske virksomhed har større omkostninger til sikring af høj leveringskvalitet.«
Selv om der problemer i begge hjemmeområder mener Ericcsson dog også, at der er gode tegn. En rundrejse til svenske posthuse har nemlig ifølge topchefen primært betydet positive tilbagemeldinger fra kunderne hinsidan, og en tilsvarende dansk øvelse er derfor på trapperne:
»Selv om vi har fået en hel del synspunkter om vores service, er den mest almindelige kommentar: "Jeg har ingen problemer med jeres virksomhed, men jeg har læst i avisen om alle de problemer, I har". Det styrker os i opfattelsen af, at vi er på rette vej,« lyder det fra Postnord-topchefen.
Nøgletal for Postnord, andet kvartal 2018:
Nettoomsætningen steg med 5% til SEK 9.503 mio. (9.067 mio.)
Driftsresultatet faldt til SEK -901 mio. (-291 mio.)
Det justerede driftsresultat udgjorde SEK 68 mio. (-4 mio.)
Periodens resultat udgjorde SEK -901 mio. (-336 mio.)
Resultat pr. aktie udgjorde -0,45 (-0,17) SEK
Pengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde SEK 1.862 mio. (922 mio.)
Kilde: Postnord



