Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nu begynder Amazon for alvor at give overskud

Jeff Bezos ville i mange år hellere investere end producere et overskud. Nu begynder der at være gang i bundlinjen hos Amazon.

Amazon-effekten
Jeff Bezos sidder lidt mindre tungt på pengekassen nu. For tredje kvartal i træk giver Amazon nu et overskud på over ti mia. kr., langt mere end tidligere år. Foto: Ted S. Warren

Der blev omsat for 336,4 mia. kr. i årets andet kvartal hos Amazon, og af dem landede 16,1 mia. kr. på bundlinjen.

Og det er nye tider hos Amazon, der til aktionærernes store frustration i årevis kun gav beskedne overskud eller ligefrem underskud.

Med det nye regnskab for årets andet kvartal cementerer topchef Jeff Bezos, at det nu er tid til at betale tilbage til aktionærerne, der ellers også kan glæde sig over en aktiekurs, der er steget med 80 pct. på et år.

Som sædvanligt var der fremgang over hele linjen – omsætningen var 39 pct. højere end i samme kvartal året før, og nettoresultatet blev mere end tolvdoblet.

Bedst gik det på hjemmemarkedet i USA, hvor over to-tredjedele af Amazons salg ligger. På et år steg salget i Nordamerika, der også tæller Canada, fra 142 mia. kr. til 204 mia. kr. Og den gode nyhed var, at selvom Amazon stadig vokser vildt i USA og bygger nye distributionscentre, var der et driftsoverskud her på 11,7 mia. kr.

Tidligere har det mest været Amazons blomstrende forretning med at sælge computerkraft og lagerplads – Amazon Web Services – der har leveret skyts til et samlet overskud. Og denne division skuffer da heller ikke og kan præstere et driftsoverskud på 10,4 mia. kr.

Omsætningen i Amazon Web Services fortsætter også med at stige heftigt, denne gang med en vækst på 49 pct. på et år. I alt blev der købt it-ydelser hos Amazon for 38,8 mia. kr. i årets andet kvartal. Hvor mange virksomheder for fem år siden kun sendte nogle slags opgaver til Amazons ’sky’ – hvor alting foregår i Amazons datacentre – er der i dag mange, som flytter hele it-pakken over til Amazon Web Services. I løbet af andet kvartal blandt andet Ryanair og Epic Games, der står bag det uhyre populære spil Fortnite, skriver Amazon.

Med kvartalets nettooverskud på 16,1 mia. kr. har Jeff Bezos nu i tre kvartaler i træk sørget for mindst 10 mia. kr. på bundlinjen. Det er langt over hvad Amazon tidligere præsterede, og i årevis forklarede Jeff Bezos aktionærerne, at pengene hellere skulle bruges til at vokse.

Nu gør han gerne begge dele, viser tallene.

BRANCHENYT
Læs også