Han sælger strategisk design til hele verden
Dansk design er ikke blot møbler og arkitektur, men også brugervenlighed på de digitale medier. Designit fra Aarhus har rendyrket et koncept til den offentlige sektor, men ifølge nordisk direktør Christian Søgaard har kunderne endnu ikke set lyset i Danmark.
Det kan undre, at et dansk firma med 25 år på bagen ikke er mere kendt i sit hjemland, end tilfældet er. Især fordi aarhusianske Designit med 550 ansatte og kontorer i metropoler som New York og Tokyo efter eget udsagn kan tælles blandt en eksklusiv håndfuld af designfirmaer, der markerer sig globalt. I de seneste år er virksomheden vokset kraftigt…
