Erhverv

IBM stiger på rygter om interesse fra aktivistinvestor

IBM stiger fredag efter rygter om, at den aktivistiske storinvestor Carl Icahn skulle have rettet købsbrillerne på selskabet.

Rygter om købsinteresse får IBM til at stige fredag. Foto: Richard Drew/AP

Den amerikanske it-koncern IBM stiger fredag med 2,8 pct., på baggrund af rygter om, at den aktivistiske storinvestor Carl Icahn skulle have rettet øjnene på selskabet og vil købe en andel af det.

Det skriver Bloomberg News.

IBM har flere gange tidligere været kædet sammen med aktivistiske investorer. I 2017 skrev TheStreet, at IBM var et af 18 selskaber i søgelyset hos aktivisterne, og sitet theflyonthewall.com har gennem de seneste fire år ofte nævnt IBM som interessant for aktivistiske investorer, skriver Bloomberg.

Aktivistiske investorer køber sig typisk ind til en betydelig aktiepost for derved at vinde indflydelse i selskaberne gennem bestyrelsesposter med det formål at få ledelsen til at ændre kurs. Senest har Carl Icahn sammen med andre aktivister sikret, at amerikanske Xerox ikke blev solgt til japanske Fujifilms, fordi man mente prisen ikke var attraktiv.

IBM har i 2018 klaret sig ringere end sine peers på kursudviklingen med et fald på 4,4 pct., mens S&P 500's teknologisektor er steget med 15 pct.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også