Fortsæt til indhold

B&O vil have udskældt Pandora-chef i bestyrelsen

Det danske elektronikklenodie udvider med en ekstra bestyrelsesplads, og her skal den hårdt pressede Pandora-chef Anders Colding Friis ind.

Erhverv

B&O vil have valgt Pandoras topchef, Anders Colding Friis, ind i sin bestyrelse på den kommende generalforsamling den 23. august.

Anders Colding Friis er ellers under hårdt pres fra investorerne i Pandora efter en heftig og længe ventet nedjustering.

Pandora ligger i dag til en kursnedtur på ikke mindre end 19 pct., efter at Anders Colding Friis og Pandora måtte opgive sine tidligere finansielle mål og tage en stor nedjustering af forventningerne til regnskabet for i år.

Bliver Anders Colding Friis valgt ind, er der tale om en udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer.

»Bestyrelsen har med denne indstilling lagt vægt på Anders Colding Friis' erfaring og viden indenfor salg, marketing, detailhandel, supply chain og online salg samt hans viden omkring selskabets væsentligste markeder,« skriver B&O i en fondsbørsmeddelse.

Artiklens emner
Pandora
Bang & Olufsen