Investorerne slap med skrækken, men NKT-direktøren er stadig udfordret: »Når alle kæmper om den samme ordre, påvirker det profitten«
Omsætningen steg, men indtjeningen dykkede i den hårdt prøvede kabelforretning NKT i andet kvartal. I 2019 bliver presset på priserne endnu større.
Da kabelvirksomheden NKT onsdag morgen meldte ud, at den ikke kommer til at tjene så meget i 2018, som den havde håbet på, skete noget paradoksalt. Aktiekursen steg.
Det siger alt om den skepsis, investorerne har haft over for NKT op til selskabets halvårsregnskab. At aktiekursen steg, er et udtryk for, at investorerne havde forventet noget endnu værre.…

