Investorerne slap med skrækken, men NKT-direktøren er stadig udfordret: »Når alle kæmper om den samme ordre, påvirker det profitten«

Da kabelvirksomheden NKT onsdag morgen meldte ud, at den ikke kommer til at tjene så meget i 2018, som den havde håbet på, skete noget paradoksalt. Aktiekursen steg.

Det siger alt om den skepsis, investorerne har haft over for NKT op til selskabets halvårsregnskab. At aktiekursen steg, er et udtryk for, at investorerne havde forventet noget endnu værre. Målet for NKT har hele året været at ramme en indtjening på mellem 90 og 110 mio. euro. Nu er målet præciseret, og man regner med at ende i den nedre del af spændet.

At man ikke - som investorerne havde indstillet sig på - nedjusterede under intervallet, lægger et ekstra pres på den i forvejen pressede topchef Michael Hedegaard Lyng. Indfrier han ikke forventningerne, vil investorerne få et incitament til at nedsable aktiekursen yderligere. For 10 måneder siden blev NKT og Nilfisk spaltet i to, og siden er NKT’s aktiekurs blevet halveret.

Selskabets deroute bliver endnu mere blottet af den kendsgerning, at man i 2016 købte ABB’s kabelvirksomhed for 6,2 mia. kr. I dag er den samlede markedsværdi af hele NKT, inklusiv ABB-opkøbet, ca. 4 mia. kr.

Udfordringen er kort sagt, at der mangler ordrer i sådan en grad, at NKT’s fabrik i Karlskrona blot har kørt med 50 pct. kapacitetsudnyttelse. Hele industrien er presset i knæ. Men Michael Lyng fastholder sin optimisme. Han er fortrøstningsfuld for fremtiden, og andet kvartal har udviklet sig på linje med, hvad han og NKT forventede.

Et kvartal, hvor omsætningen voksede 12 pct. til 2,28 mia. kr., mens indtjeningen (ebitda) dykkede til 239 mio. kr. - et fald på 25 pct. sammenlignet med sidste år. Overskuddet efter skat faldt endnu mere, fra 81 mio. kr. til 18,6 mio. kr.

»Vi arbejder på at få mere ud af vores fabrikker, og der kan vi se, at vi vækster vores tre forretningsområder pænt. Vi skal lære at styre den kompleksitet, der er i vores forretning, og tjene flere penge på det. Men glæde os over, at vi trods alt har set flot vækst,« siger Michael Hedegaard Lyng.

Hvis resultatet er på niveau med det forventede, hvordan kan det så være, at I præciserer forventningerne?

»I en projektforretning som vores, er det enormt svært at sige, hvordan det præcis kommer til at lande. Nu kan vi se, at det er rigtigt at sige, at vi kommer til at ligge i den nedre del af intervallet. Det er ikke, fordi vi har eksekveret specielt dårligt. Vi kunne godt tænke os endnu mere at lave i andet halvår på vores fabrik i Karlskrona. Vi vil gerne have et par projekter til. Det behøver ikke at være meget store projekter. Det kan også være mindre projekter, der kan skabe mere profit i fjerde kvartal.«

Hvad hvis I ikke får flere projekter, når I så stadig målet?

»Med det, vi ser ind i i dag, ja.«

Omsætningen er vokset, men indtjeningen er faldet. Hvordan hænger det sammen?

»Det har at gøre med transformationen, vi er i gang med. Vi har altså en lang række initiativer, som koster nogle penge. Det positive er, at vi kan se det i omsætningen og i de producerede mængder. Og kan vi sælge det med tilfredsstillende marginer, er det en god udvikling.«

En analytiker har sænket sine forventninger til jeres aktiekurs, fordi denne frygter, at I bliver nødt til at tage ordrer til lavere priser for at udnytte kapaciteten. Er det en frygt, du deler?

»Der selvfølgelig en effekt på marginerne, i og med at der er en meget hård konkurrence. Vi arbejder selvfølgelig med at blive mere effektive og bedre til at producere, men det er da rigtigt, at når alle kæmper om den samme ordre, så påvirker det profitten. Sådan er det.«

NKT vandt for nyligt halvdelen af et kabelprojekt til verdens største offshore vindmølleprojekt Hornsea 2, og det har givet de ellers magre ordrebøger lidt fylde frem mod 2019. Men det løser langtfra alle udfordringer.

»Vi vil gerne have flere ordrer. Det gælder ikke kun NKT, men industrien, for der er ikke en sund balance mellem den kapacitet, vi har installeret, og de projekter, som der er. Det skaber ikke altid gunstige forhold. Vi skal have mere at lave, og det tror vi også, at vi får, med de projekter der er på vej.«

Aktien har fået en hård medfart – synes du, den er berettiget?

»Det er nok ikke mig, der skal kommentere på aktiekursen. Men jeg er overrasket over volatiliteten (udsvingene, red.). Alene i denne uge er den faldet 10 pct. Det har jeg lidt svært ved at forstå, når der ikke er nyheder omkring NKT eller vores konkurrenter. Det siger lidt om aktiemarkedet.«

I har en målsætning om en ROCE (afkast af investeret kapital, red.) om 13 pct. i 2022 – i ligger på 4,1 nu. Hvor lang tid skal der gå, før vi begynder at se tocifrede afkast?

»Det er et godt spørgsmål. Det hænger sammen med ordrerne. De 13 pct. er et udtryk for, at vi skal have en ebitda-indtjening, der ligger i niveauet +200 mio. euro. Det føler vi os stadig komfortable med, at vi kan komme. Men det kræver, at vi kan få vores fabrik til at køre på den store klinge i forhold til at få mere at lave. Og det er simpelthen at få flere projekter. Især på vores store fabrikker i Karlskrona og Köln.«

Hvor fortrøstningsfuld er du, i forhold til at der kommer gang i projekterne igen?

»Jeg er fortrøstningsfuld. De store projekter er ikke bare én ordre, men noget, der vil påvirke industrien i flere år. Og når nogle af de projekter begynder at gå i udbudsfase, begynder vi at forhandle med kunderne om, hvordan de skal løses. Det er nogle af de ting, der skal ske, for at påvirke NKT og industrien positivt og dermed få indtjeningen op.«