Choktal: Danske landmænd får underskud på 7,5 mia. kr.

Dansk landbrug bliver i år ramt af det største underskud siden finanskrisen.

Det viser nye beregninger fra landbrugets egne økonomer på Seges.

»Vi estimerer, at landmændene i år får et samlet underskud på 7 - 8 mia. kr. Der er tale om det næststørste tilbageslag for erhvervet i nyere tid,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges.

I begyndelsen af 2018 vurderede Seges, at de danske landmænd i år ville få et samlet resultat lige over nul. Siden er svinepriserne imidlertid styrtdykket, og tørken har resulteret i den værste høst i over 100 år. Alene tabene som følge af tørken bliver omkring 6,4 mia. kr., lyder vurderingen nu.

Ifølge den opdaterede indkomstprognose fra Seges vil både mælke-, svine- og planteproducenter i år få store underskud. Det ventes, at svineproducenterne får de største underskud. Dels mangler de store mængder foderkorn efter den dårlige høst. Dels stiger prisen på foder. Dels er svinekødsnoteringen usædvanligt lav.

»Den gennemsnitlige svineproducent har nu udsigt til et underskud på 1,65 mio. kr. i år. Sådan et underskud svarer til omkring fem årslønninger for landmanden,« oplyser Klaus Kaiser.

Også i 2019 er der ifølge Seges udsigt til underskud på størstedelen af svinebedrifterne og en stor del af mælke- og plantebedrifterne.

De store underskud medfører, at endnu flere hundrede landbrugsbedrifter får en uholdbar økonomi og skubbes ud i risikozonen, hvor der er fare for, at bedriften må afvikles eller ligefrem går konkurs.

Andre bedrifter vil klare sig igennem ved at skære ned på investeringerne. Seges venter, at landmændene vil reducere investeringerne 15 pct. i år og 25 pct. næste år. Det svarer til, at livremmen spændes ind med henholdsvis 2 mia. kr. i år og 3 mia. kr. næste år.

»Det er problematisk, for de seneste 10 år har landmændene gang på gang skåret i investeringerne for at komme igennem hårde tider. Efterhånden nedslides maskiner, stalde og resten af produktionsapparatet, og vi er nået til et punkt, hvor det begynder at ramme produktiviteten og svække konkurrenceevnen,« advarer Klaus Kaiser.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, L&F, erkender, at landbruget ikke er ret godt rustet til at tage imod endnu et økonomisk stød.

»Finanskrisen og Ruslands boykot har i forvejen efterladt mange landmænd med en særdeles sårbar økonomi, og nu får vi endnu et voldsomt tilbageslag,« siger Martin Merrild.

I 2007 - 2011 havde landbruget et samlet underskud på 36 mia. kr., og samtidig faldt markedsværdien af landbrugsbedrifterne næsten 300 mia. kr. Siden udløste Ruslands boykot en ny periode med milliardunderskud, og nu følger den tredje store nedtur.

»Nogle landmænd må nu erkende, at situationen er udsigtsløs. De må sælge gården, og i nogle tilfælde er en konkurs desværre uundgåelig. Det er vigtigt, at den finansielle sektor fortsat afvikler de nødlidende bedrifter i et roligt tempo, så vi undgår en ny bølge af prisfald på landbrugsejendomme. Prisfald vil svække hele sektorens soliditet og dermed også ramme bankerne i form af nedskrivninger,« påpeger Martin Merrild.

Han opfordrer politikerne til afskaffe jordskatten, hvilket vil holde en hånd under prisen på landbrugsejendomme. Tanken om bare at lade priserne gå i bund, så en ny generation af landmænd kan komme billigt ind i erhvervet, afviser Martin Merrild.

»Hvis vi vælger denne ultraliberale tilgang, er der en risiko for, at vi ender i et scenarie, som jeg ikke kan overskue konsekvenserne af. Vi risikerer at få sorte pletter på landkortet, hvor alt sættes til salg, og faren er, at priserne på landbrug falder så voldsomt, at man også river tæppet væk under en masse bedrifter, som ellers ville klare sig igennem. Tabene i den finansielle sektor kunne blive så store, at ingen ville finansiere den næste generation af landmænd,« advarer Martin Merrild.